Det er ikke nogen hemmelighed, at kunderne ikke har været helt tilfredse med YouSee, efter teleselskabet meldte ud, at priserne på deres abonnementer ville stige.
Men nu er der gode nyheder til de mange kunder.
’Ikke et ord’ er en fortælling om tillid og mistillid, og hvad der sker, når vi konfronterer hinanden med de hemmeligheder, vi gemmer på. Da Charlottes mand, Lars (Cedergren), bliver anholdt for mordet på et ungt brydertalent i provinsbyen Vesterløv, bliver Charlotte (Park) nødt til at forhold sig til hemmeligheder, løgne og undertrykte følelser.
For hovedrolleindehaveren Josephine Park har rollen som Chalotte været en spændende udfordring:
”Charlotte har været enormt spændende at spille, fordi hun er en karakter hvis indre pres er fyldt til bristepunktet. Hun gør alt hvad hun kan for at holde sammen på sig selv i frygt for, hvis hun giver slip at gå i tusind stykker. Hun er et stærkt menneske, en kærlig mor, handlekraftig og livsduelig, men samtidig ude af stand til at vise sig sårbar. Hun er en karakter skrevet med stor kompleksitet og med brede yderpunkter, hvilket som skuespiller altid er både det sjoveste og sværeste at skulle forløse.” fortæller Josephine Park og tilføjer:
“Ikke et ord er en fortælling om sorg, forlist kærlighed, løgne og skyld. I det hele taget en relationsbåren serie, drevet frem af et krimiplot som i stedet for at være i fokus, mere bliver en ramme som karaktererne og relationerne kan udfolde sig inden for.”
YouSee Originals: “Vi ved, at danskerne holder af krimi”
Hos YouSee, der står bag den nye krimidramaserie, ser man frem til at udkomme med en serie i miniserie-formatet.
“Med YouSee Originals forsøger vi altid at tænke nyt og udfordre – hvad end det er en anderledes fortælling, eller det er at give nye talenter chancen. Det var det, vi gjorde, da vi startede med at lave ungdomsfiktion, blandt andet de prisvindende serier ‘29’ og ‘Limboland’, og det er det, vi har forsøgt med vores kommende miniserie ‘Ikke et ord’” siger Kim Poul Christensen, Mediedirektør i YouSee, og fortsætter:
“’Ikke et ord’ er en original historie i krimigenren, som vi ved, at danskerne holder af. Den er fortalt i et herhjemme relativt sjældent benyttet format, miniserien. Med fire spændende episoder og en afsluttet fortælling tror vi, at ‘Ikke et ord’ vil ramme bredt og være interessant for mange”.
Stærk cast og hold bag
YouSee Originals’ første krimiserie er skrevet af Christian Bengtson, Adam August og Jens Dahl, der blandt andet står bag serien ’Lover’ og spillefilmene ’Krysantemum’, ’Underverden’ og ’Pusher’. Ved roret har Mads Mengel, der blandt andet har instrueret serien ’Noget om Emma’, siddet som instruktør, og han har haft stor glæde af at arbejde med det stjernebesatte cast:
”Jeg har haft privilegiet af at samarbejde med så ekstraordinære dygtige skuespillere. Hele castet er fremragende til, hvad de gør, og løfter hele seriens kvalitet op. Som instruktør har det været inspirerende at arbejde med et cast, der leverede på et så imponerende niveau hele vejen igennem produktionen. De holdt mig skarp og gjorde mig bedre.” fortæller han og fortsætter:
“Manuskriptet udgjorde et solidt fundament, og målet har konstant været at indfange nordisk realisme i skuespillet, krydret med en visuel elegance inspireret af den amerikanske scene. Jeg mener, at vi har opnået det på en særdeles tilfredsstillende måde, hvilket tilføjer serien en unik karakter og stemning.”
Om ’Ikke Et Ord’
I ’Ikke et ord’ møder vi Charlotte og Lars, som er gift. Parret er stadig i sorg efter, at de mistede deres søn for fire år siden, og er langsomt gledet længere og længere fra hinanden.
Alting bliver pludselig vendt på hovedet, når stjernebryderen, Liam, findes dræbt dagen før årets største brydestævne, og brydeholdets træner, Lars, bliver hovedmistænkt i sagen. Lars bliver varetægtsfængslet for drabet, og da han opdager Charlottes hemmelige affære med politibetjenten, Thomas, møder parforholdet yderligere modstand. Charlotte står alene med ansvaret for at holde sammen på familien og sig selv, alt imens hun prøver at jonglere hemmeligheder, løgne og spørgsmålet om hendes mand virkelig er en morder? Til sidst står Charlotte overfor et altafgørende dilemma, hvor hun kan risikere at miste alt.
Premiere 9. november 2023 hos YouSee
Serien består af 4 afsnit á ca. 42 min.
Medvirkende: Josephine Park (Charlotte), Jakob Cedergren (Lars), Jacob Lohmann (John), Zaki Nobel (Thomas), Lone Rødbro (Rita), Joen Højerslev (Anders), Ella Kusk (Mille), Omar Zaza (Yusef), Frederik Emil Mathiasen (Liam) mfl.
Hovedforfattere: Christian Bengtson, Adam August, Jens Dahl
Instruktør: Mads Mengel
Executive Producere: Amalie Jensen, Kim Poul Christensen, Maj-Britt Landin, Marie Louise Siim
Producer: Søs Thøstesen
Serien er produceret af Drive Studios