Den Blå Avis fylder 40 år: Her er de vildeste fund gennem tiden

Foto: DBA
Her er de vildeste fund i DBA's historie - og det er altså ikke småting.

Mest læste i dag

Møbler, elektronik og legetøj er nogle er de ting, der bliver solgt mest på DBA. Men vidste du også, at du
kan købe kebab- og pølsevogne, faldskærme, kropsscannere og sågar en kanon?

Her får du en række af de vildeste fund på DBA gennem historie, dem deler DBA i en pressemeddelelse. 

Her er nogle af de vildeste fund i DBAs 40 års historie:

Er du for eksempel træt af din chef og savner frihed i hverdagen, kan du slå til på en pølsevogn og skifte
scene i livet. Der var engang en køber, der slog til på en kebab- og pølsevogn, som i modsætning til
almindelige pølsevogne var kombineret med en bil.

Foto: DBA 

I bytte for 100.000 kroner havde han altså mulighed for
at skifte hverdagen ud med livet på landevejen og i stedet lange pølser, durum og sodavand over disken.

”I DBAs 40 år lange historie er der blevet købt og solgt uanede mængder af brugte varer. Og det er klart, at
når der på blot et år oprettes 12 millioner nye annoncer, så er der noget for enhver smag. Der er
selvfølgelig de helt populære søgninger som sofaer, spiseborde og iPhones, men bevæger man sig lidt
dybere ind i DBAs gemmer, er der helt unikke fund at finde,” siger Julie Schoen, der er DBA Guides
redaktør.

Og det behøver ikke koste 100.000 kroner at finde en unik vare. For 4.200 kroner var der engang en DBA-
køber, der erhvervede sig en salutkanon fra Belgien. Han var nemlig flyttet ind i et hus med en ægte kanonkugle i murværket fra krigen i 1964. Nu står kanonen i haven under den historiske kanonkugle.

Foto: DBA 

For nogenlunde samme portion penge var der endnu en køber, der også fik et stykke historie med hjem.
For den nette sum af 4.000 kroner fik han fingrene i en gammel militærfaldskærm, som gudskelov ikke blev
taget i brug, men brugt til et kunstværk.

Der er mange skjulte skatte at finde i DBAs univers. Og annoncerne ryger hurtigt. Så skal du sikre dig, at
varen ikke snuppes for næsen af dig, kan det være en fordel, hvis lommen er dyb.

For eksempel er det nok ikke alle danskere, der vil kunne slå til på en brugt motorbåd til 2,7 millioner
kroner. Men det var altså ikke desto mindre prisen på den dyreste privatejede båd i DBAs historie. Til
gengæld blev køberen så en stolt ejer af en unik Fairline Targa 52, som der kun findes ganske få af i Europa.

Foto: DBA 

 

Foto: DBA 

Er du vild med unikke fund og gerne betaler det tidobbelte af nyprisen, så er der også andre unikke
samleobjekter, som fylder mindre end en båd. For eksempel var der engang en glad samler, der betalte det
tidobbelte af nyprisen for LEGO. Det unikke sæt LEGO Technic Bell Boeing V-22 Osprey gik over i historien
som et af de dyreste samlesæt, der nogensinde er solgt. 14.000 kroner måtte køber af med i bytte for den
farvede bunke klodser.

Listen af sportsudstyr, der sættes til salg på DBA, er lang, men er du en af dem, der vil gå ekstra langt for
din sundhed, så er du måske ked af at have misset denne mulighed.

Som en helt sjælden ting satte Kræftens Bekæmpelse for et par år siden deres forskningsudstyr til salg. Det drejede sig om seks
avancerede kropsscannere, som til sammen havde en nyværdi på 600.000 kroner.

Hvis maskinerne blev solgt, ville Kræftens Bekæmpelse have råd til at ansatte en ny forsker i et helt år. Maskinerne blev solgt til
et samlet beløb på 360.000 kroner, og køberne kunne gå glade hjem velvidende om, at de havde givet et
bidrag til videnskaben.

Anbefalet til dig