'Den store bagedyst'-stjerne fejrer stor dag

Af: Thea Andersen

|

11/08/2023

Nyheder
Foto: DR
Foto: DR
I dag er en stor dag for Liv Martine og hendes mand.

Lige nu læser andre også

Liv Martine blev kendt, da hun deltog i 'Den store bagedyst' på DR tilbage i 2015. Her bagte hun sig hele vejen til finalen og direkte ind på førstepladsen som vinder.

På Instagram har hun over 140.000 følgere, der følger med i hendes hverdag. Hendes profil er fyldt med alt lige fra kageopskrifter til billeder med manden Mads Niemann og deres to drenge Frode og Luis.

Og det er netop manden, hun kan fejre en stor dag med.

I dag er det nemlig fire år siden, at 'Bagedyst'-stjernen sagde officielt "ja" til sin Mads.

"4 år siden. Det er jo slet ikke til at forstå! Der er sket så meget siden - ene fantastiske ting. Jeg føler mig som verdens heldigste kvinde," skriver hun i et opslag på Instagram og fortsætter:

"Tak for 10 år som kærester og nu 4 år som mand og kone! Jeg glæder mig til at dele resten af mit liv med dig og vores drenge. Næste år tænker jeg vi fejrer vores bryllupsdag på den helt vilde måde. Ikke at der er noget galt i smørrebrød og prosecco!"

Sammen med teksten har hun delt en video fra deres bryllupsdag, som du kan se herunder.

Anbefalet til dig