Den tiltalte i Kirkerup- og Emilie Meng-sagen snart for retten: Nu er der nyt fra den 13-åriges forældre

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Forældrene har nu løftet sløret for, om de vil være at finde på tilhørspladserne, når retssagen ruller.

Lige nu læser andre også

Da en 13-årige pige forsvandt fra jordens overflade i foråret 2023, gik der en chokbølge gennem landet.

Politiet var hurtige til at melde ud, at der muligvis kunne være tale om en forbrydelse, og det viste sig at være sandt, da de senere fandt hende på en 32-årig mands adresse i Korsør.

Manden blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet, men det viste sig, at sigtelserne mod den 32-årige ikke var færdige med at tikke ind.

Senere udvidede politiet nemlig sigtelserne til også at omfatte drabet på Emilie Meng i 2016 samt et overfald og voldtægtsforsøg på en 15-årig efterskoleelev i Sorø i 2022. Sigtelser som han nægter sig skyldig i.

Inden længe bliver det taget hul på retssagen, men allerede nu tegner der sig et billede af en juridisk proces som forberedes ned til mindste detalje.

Nyt fra familierne

De seneste dage har familierne til de uskyldige ofre - gennem deres advokater - givet svar på, om de kommer til at se retssagen eller ej. Blandt andet har det set dagens lys, at Emilie Mengs mor ikke kommer til at overvære den.

Den 13-årige piges bistandsadvokat, Hari Aaby Mandic, fortæller nu på familiens vegne, at både mor og stedfar så vidt muligt vil være at finde på tilhørspladserne i de 18 retsdage.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Min klient og hendes familie beder om, at der fortsat tages hensyn til deres privatliv, og at de ikke kontaktes af pressen eller andre under deres deltagelse i hovedforhandlingen", skriver Hari Aaby Mandic i et skriftligt svar til bladet.

Han fortæller i samme ombæring, at pigen muligvis vil være til stede som tilhører i retten sammen med sin mor og stedfar, når de 18 retsdage lakker mod enden, og der skal falde dom i sagen.

Anbefalet til dig