Der findes efterhånden ikke den dansker, som ikke ved, hvem Dennis Knudsen er.
Han er kendt for at være en dygtig frisør og stylist, som igennem mange år har hjulpet andre kendte danskere med at se knivskarpe ud.
Noget, som mange måske også kender ham for, er han sag, som udspillede sig ved Molslinjen i Aarhus havn, hvor han endte med at blive idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel.
Den kan du læse mere om i artiklen herunder.
Dennis Knudsen har udtalt, at han nu har lagt den afsluttede sag bag sig, og at han nu ser fremad.
I den nye Podimo-podcast 'Akavet, Emma' spoler han dog alligevel tiden tilbage. Helt tilbage til 1993.
Det var nemlig her, at verdensstjernen Whitney Houston afholdt en koncert i Parken, og her havde Dennis Knudsen fornøjelsen af arbejde sammen med hende.
Den i dag 60-årige stylist fortæller, at han på daværende tidspunkt var kæmpe fan af det amerikanske popikon, og at han derfor valgte at tage noget helt særligt med hjem som minde.
Sådan skriver HER & NU.
"Da jeg skulle arbejde med Whitney Houston, tog jeg en genstand med hjem, jeg fandt fra hende. Det var et cigaretskod med læbestift på", udtaler Dennis Knudsen.
Han fortæller dog, at han ikke har sin lille souvenir længere:
"Jeg har det selvfølgelig ikke mere. Men jeg tror bare, det var en fascination af, at jeg følte, at hvis jeg babbede på det skod, så var det som at kysse Whitney Houston", siger og han skynder sig at påpege, at ikke tog skoddet i munden for at fantasere om at kysse Whitney Houston.