Nu går der ikke længe, før at Dennis Knudsen kan kalde sig far til to og snart to-årige Lucas bliver storebror.
Den 17. juni 2019 kom Lucas til verden ved hjælp af en ægdonor og en rugemor. Det er en af kendis-frisørens amerikanske veninde der har båret Lucas, men det er ikke hende der biologisk er mor til Lucas.
Og nu til juni i 2021 kommer han til at kunne kalde sig for far til to. Den 2. juni er det nemlig planen, at Dennis Knudsens andet barn skal komme til verden. Det er også dreng, som skal hedde Noah Gabriel.
Derfor går der ikke længe, før at Dennis Knudsen og Lucas sætter kursen mod USA, hvor de skal hente lillebror.
Helt præcist er planen at lillebror skal komme til verden ved planlagt kejsersnit den 2. juni. Dennis Knudsen rejser dog ikke alene til USA, med sig håber han på at have et vennepar - det samme par som også var med ovre for at hente Lucas, da han kom til verden.
Holder ikke lang barsel
Det er dog fortsat usikkert, da det ikke er sådan "lige til" at rejse i øjeblikket - derfor håber Dennis Knudsen også på, at lillebror Noah Gabriel bliver inde i maven indtil den 2. juni.
Med Lucas var Dennis på barsel i et år, men sådan bliver det ikke denne gang. Han har nemlig siden åbnet sin egen salon i København centrum - som netop har kunne slå dørene op igen, efter den lange corona-nedlukning.
"Så jeg skal holde noget barsel, men så må barnevognen med i salonen nogle timer om dagen. Og nu bliver det sommer, og jeg kan gå derned på 10 til 15 minutter. Så mens Lucas er i vuggestue, kan jeg godt være lidt i salonen," fortæller han til Ekstra Bladet.
At det bliver en lille dreng igen, er noget Dennis Knudsen selv har valgt og han håber at drengene får meget glæde af hinanden.
“Selvfølgelig ville det være fantastisk med en lille prinsesse, men jeg håber, at drengene bliver et lille mangeteam med samme interesser, så de rigtig kan få glæde af hinanden,” fortæller han.