Dennis Knudsen melder ud: Nu er ventetiden forbi

Nyheder
Foto: PR - Billet.dk
I morgen går det løs.

Lige nu læser andre også

I mange måneder har Dennis Knudsen ventet på, at han kunne sætte kursen mod USA for at hente sin lille søn. 

Nu kan Dennis Knudsen nemlig snart kalde sig far til to - og netop derfor rejser han i morgen til USA. Det fortæller han til BILLED-BLADET.

I forvejen har Dennis sønnen Lucas på to år, som - hvis alt går som planlagt - skal være storebror den 2. juni. Det er nemlig der, at rugemoderen er sat til at føde ved planlagt kejsersnit.

Lillebror Noah er blevet til på samme måde som sin storebror - nemlig med æg fra en ægdonor, og sæd der kommer fra Dennis Knudsen selv. Det betyder også, at Dennis selv har valgt børnenes køn - og selvom det ville være hyggeligt med en pige, så er der en særlig grund til, at valget faldt på en dreng. 

Lillebror skal med i salonen

“Selvfølgelig ville det være fantastisk med en lille prinsesse, men jeg håber, at drengene bliver et lille mangeteam med samme interesser, så de rigtig kan få glæde af hinanden,” lød det tidligere fra Dennis Knudsen.

Dennis Knudsen har tidligere fortalt, at drømmen om at blive far har fyldt meget. I mere end 20 år kæmpede han for at blive far med forskellige kvinder - men uden held. For to år siden lykkedes det endeligt, og lige om lidt bliver den lille familie udvidet med endnu et medlem. 

Med Lucas var Dennis på barsel i et år, men sådan bliver det ikke denne gang. Han har nemlig siden åbnet sin egen salon i København centrum - som netop har kunne slå dørene op igen, efter den lange corona-nedlukning.

"Så jeg skal holde noget barsel, men så må barnevognen med i salonen nogle timer om dagen. Og nu bliver det sommer, og jeg kan gå derned på 10 til 15 minutter. Så mens Lucas er i vuggestue, kan jeg godt være lidt i salonen," fortæller han til Ekstra Bladet.

 

 

Anbefalet til dig