Nyheder24.dk
Forside Nyheder Der bliver stukket usædvanligt mange bøder ud til Tinderbox-gæster

Der bliver stukket usædvanligt mange bøder ud til Tinderbox-gæster

Der bliver stukket usædvanligt mange bøder ud til Tinderbox-gæster
Genrefoto: Shutterstock

Det regner med bøder til Tinderbox.

Lige nu læser andre

Man plejer at forbinde festival med musik og glade dage, men i år har en stor mængde bøder nok taget lidt af glæden for de pågældende festivalgæster. 

Nogle af festivalens gæster har nemlig  kastet sig over elektriske løbehjul med stor  entusiasme, men desværre har de samtidig også været påvirket af alkohol.

Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også

Dette har resulteret i en hidtil uset mængde bøder. Hele 40 sager er blevet rejst mod unge mennesker, der har kørt rundt på de elektriske løbehjul uden hjelm og med alkohol i blodet.

“Vi har 40 sager med unge mennesker, der har kørt rundt på elektriske løbehjul uden hjelm og i forskellig grad påvirket af alkohol,” fortæller Sunniva Pedersen-Reng, pressechef hos Fyns Politi, til Ekstra Bladet. 

Det er ulovligt at køre på elektriske løbehjul i påvirket tilstand, og politiet har derfor skærpet opmærksomheden på disse kørende festivalsdeltagere.

En bøde på 1500 kroner venter dem, der kører uden hjelm, mens de, der kører rundt og er berusede, kan se frem til en bøde på 2000 kroner.

“Nu prøver vi at italesætte det, så vi håber, der kommer færre tilfælde. Det er noget, vi vil kigge ekstra meget efter de kommende dage,” siger Sunniva Pedersen-Reng. 

Det er ikke kun de elektriske løbehjul, der har skabt problemer. Fyns Politi rapporterer også om enkelte voldsepisoder og sager med euforiserende stoffer i forbindelse med festivalen. Dog er omfanget af disse hændelser, hvad politiet forventer ved sådanne begivenheder.

Læs også

Ads by MGDK