Derfor gør din kat altid sådan: Nu forklarer eksperter

17/03/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Mange katteejere har sikkert undret sig gennem tidens løb - og nu kommer forklaringen.

Mest læste i dag

Alle der har boet sammen med en kat, ved at det er et helt særligt dyr. Den har mange små finurligheder og kan ofte være kilde til mange grin. Den kan dog også gøre ting, som man ikke forstår eller undrer sig over. Èn af disse er sikkert, at katten oftest følger sin ejer lige i hælenen, når vedkommende sætter kursen mod badeværelset.

Og nu kommer der altså en god forklaring på hvorfor. Det skriver Newsner.

Der er ikke endelige beviser for hvorfor, trods at eksperter ofte har forsøgt at få svar - men nu giver en række eksperter alligevel deres bud på, hvorfor katten altid følger med på toilettet.

Ifølge dyrlæge Dr. Kathryn Primm, så kan et godt bud være, at katten ganske enkelt føler sig sårbar. For på trods af, at katten er en dygtig jæger - så ved katten også godt, at den ikke er et stort dyr. Derfor kan de føle, at der er en risiko for at blive angrebet af større rovdyr, hvis ikke deres ejer er der til at beskytte dem. Så selvom både du og katten befinder sig inden for hjemmets fire vægge, så føler katten sig mere tryg, når du er lige i nærheden. Derfor følger den med dig.

Vil være i centrum

En anden forklaring som hun peger på, kan også være at katten er et yderst nysgerrigt dyr. Derfor vil den med, for den skal se hvad vi foretager os bag den lukkede badeværelsesdør. Den skal desuden sikre sig hvad der foregår på netop dens territorium. 

Derudover påpeger hun, at hvis katten pludselig ikke har adgang til et rum - så vil den derind. Der kommer nemlig et konkurrenceelement frem, som betyder, at katten vil tage kampen for at komme ind på badeværelset. For du skal ikke have adgang til noget, som den ikke har.

Fra katteforskeren Mikel Delgado lyder der også en forklaring. Hun peger på, at katten kender vores faste rutiner - og dermed ved de også, at du måske befinder dig på toilettet, hvor du ikke kan lige kan løbe din vej. Der ser katten sin chance for at være i centrum, lyder forklaringen fra hende.

Sidst, men ikke mindst nævnes en anden vigtig årsag også. Katten elsker sin ejer og vil derfor naturligt gerne være tæt på vedkommende.

 

 

 

 

Anbefalet til dig