Iværksætteri vinder mere og mere frem herhjemme.
Et af de mest velkendte ansigter inden for branchen må uden tvivl være Jesper Buch, som igennem flere sæsoner vandt danskernes hjerter i DR-programmet 'Løvens Hule'.
I investeringsprogrammet investerede han i et hav af virksomheder, herunder Shaping New Tomorrow, som ikke har set sig tilbage siden deres deltagelse i programmet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Jesper Buch ikke mangler noget på kontoen, og derfor er der måske flere, der har undret sig over, hvordan han ville have det med at vinde i Lotto.
Det har B.T. nu fået svar på gennem et interview med manden ham selv.
Først og fremmest spørger B.T. ind til, om Jesper Buch kunne finde på at samle en 2-krone på, hvis han fandt en på gaden.
Og her var svaret meget klart:
"Jeg går videre, for der er andre, der har mere brug for den, end jeg har."
Selvom man skulle tro, at sagen var en anden, når der er tale om at vinde 50 millioner i Lotto, så er der alligevel ikke den store forskel at spore i Jesper Buchs svar:
"Det ville jo ikke ændre mit liv særlig meget. Jeg ville egentlig ønske, at der var nogen andre, der vandt 50 millioner kroner, for jeg har nok," siger han.
Mens de fleste danskere nok drømmer om at vinde så svimlende et beløb, så sker det kun for de allerfærreste.
Sidste år vandt en mand 19 millioner kroner i Lotto, og forleden løftede han sløret for, hvordan det går i dag.
Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.