Derfor sagde Dronningen ja til at fortælle private anekdoter i bedste sendetid

Nyheder
Dronning Margrethe sagde hurtigt ja til at medvirke i den nye historiske satsning. Foto: Shutterstock
Dronning Margrethe skulle ikke bruge lang tid på ar overveje det, da producenterne af "Frederik IX" spurgte majestæten, om hun ville medvirke i tv-serien.

Lige nu læser andre også

Søndag aften havde DRs nye store serie om Dronning Margrethes far premiere. Dronningen medvirker selv i serien, hvor hun selv tager seerne med et par slægtsled tilbage i den kongelige familie og fortæller private anekdoter om sin far og det liv, han levede. 

"Frederik IX" er lavet af de samme producenter, som også har lavet "Historien om Danmark", hvor Lars Mikkelsen tager seeren i hånden og hiver dem med ind i danmarkshistorien. 

Ifølge producenten havde de formelt spurgt Dronning Margrethe, om hun ville medvirke i programemt, da de blev inviteret til et møde på Kongeskibet Dannebrog. Her var de klar med den forkromede salgstale, der skulle få overtalt majestæten til at medvirke. Det viste sig dog slet ikke at være nødvendigt. Dronningen var nemlig meget begejstret helt fra start. 

"Jeg prøvede at fortælle lidt om projektet, men det havde hun ikke så mange spørgsmål til. Hun ville bare gerne fortælle om sin far og fortælle anekdoter og historier," forklarer producent Dorthe Gad Thuemoes til Billed-Bladet. 

Mødet endte med, at dronningen sagde ja til at stille op til et interview til hvert af seriens fire afsnit. Derudover medvirker Kronprins Frederik i også i programserien. Han dukker op i to af afsnittene. 

"Frederik IX" kan i den kommende tid ses hver søndag kl. 20.00 på DR1. 

Anbefalet til dig