Derfor skal din mobil altid være fuldt opladt, når du sætter dig bag rattet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Der er en god grund.

Lige nu læser andre også

DMI har udsendt flere varsler, som omhandler varsling om vindstød af stormstyrke, risiko for let isslag og varsling om forhøjet vandstand.

Derfor skal du være ekstra opmærksom, inden du begiver dig ud i trafikken, hvor vejene de fleste steder vil være glatte.

Ifølge forsikringskoncernen Alm. Brand er de typiske skader biler, der skrider af vejen på grund af glat føre, sammenstød bagfra og personskader, når forholdene bliver uforudsigelige.  

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Varslingen om kraftigt snevejr betyder også, at Alm. Brand har indkaldt ekstra personale i sit kundecenter til at besvare opkald fra danskere, som kan blive påvirket af snevejret.

Det kraftige snevejr kan skabe bekymringer, hvilket ifølge Jan Graversgaard, direktør i skadeservice i Alm. Brand, er helt naturligt. Men der er gode råd at følge, som kan hjælpe dig og dine kære trygt igennem. 

"Hvis du har mulighed for det, så bliv hjemme. Hvis det vinterlige vejr fortsætter og forårsager glat føre mandag morgen, kan det være en rigtig god ide at arbejde hjemmefra eller vente med at tage afsted, så du ikke behøver at presse farten. Din sikkerhed er det vigtigste." 

Hvis det ikke er muligt at blive hjemme, så forbered dig godt, inden du tager afsted. Det kan nemlig gøre en stor forskel, hvis vejret forværres. 

"Tag en skovl og et tæppe med i bilen, og sørg for at din mobil er fuldt opladt. Hvis du skulle ende i problemer, er det vigtigt at kunne holde varmen og få hjælp," siger Jan Graversgaard.  

Snevejret kan betyde, at der kan gå længere tid end normalt, før at Vejhjælp kan nå frem. 

"Selvom alle mandskaber er på arbejde, kan der opstå ventetid, hvis mange biler sidder fast eller har brug for hjælp. Sørg derfor for at have lidt mad og drikke med, hvis du skulle blive fanget i sneen,” siger Jan Graversgaard. 

Gode råd

  • Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten. 

  • Sørg for at have mad og drikke med i bilen 

  • Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon 

  • Medbring varmt tøj, sko og handsker 

  • Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast 

  • Medbring startkabler, værktøj, stik 

  • Hvis det vinterlige vejr forårsager glat føre mandag morgen, så stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen 

  • Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det. 

Anbefalet til dig