Fredericia Dagblad har bragt et læserbrev fra en hundejer, der har mistet sin elskede hund. Desværre illustrerer hendes situation et dilemma, som mange kæledyrsejere kan finde sig i. Hendes kæledyrs skæbne er overladt til dyrlægerne, men hvem holder egentligt øje med dem?
Jannie Andreassen indleder sit læserbrev med at fortælle, at hendes hund blev syg for nyligt. I første omgang lignende hundens symptomer, at der var tale om en forstoppelse. Derfor tog hun til dyrlæge, der diagnosticerede hunde til at have betændte analpartikler. Ifølge Janni Andreassen blev prisen for, at dyrlægen tog en plastikhandske på, mærkede efter på hunden og udskrev 20 pencillin-piller samt ti piller med et smertestillende middel. Selvom de ikke var på klinikken længere end ti minutter, fortæller Janni, at hun skulle betale 933 kroner.
Smerterne blev værre
Tre dage efter havde hunden stadigvæk ondt, derfor tog Janni til dyrlæge igen. Her blev dommen, at der måske var tale om kræft. Prisen for otte minutter blev denne gang små 600 kroner. Det blev angiveligt ikke nævnt med et ord, at dyrlægen ved sidste møde havde fejldiagnosticeret hunden.
Om aftenen 14. januar havde hunden så ondt, at Janni Andreassen ringede til vagthavende på klinikken. Hun fik fat i den samme dyrlæge, som hun havde været i kontakt med ved sine to besøg. I sit læserbrev gengiver hun samtalen, der chokerede hende.
"Der var ikke tale om at tilbyde at komme for at lindre hunden med en sprøjte. Han ville gerne åbne klinikken for os til den tredobbelte pris. Men, sagde jeg, jeg kan ikke få hunden ud i bilen. – Tjae – så har du et problem, lød svaret. Og sekunder senere: Hvad ringer du i grunden for?"
Hunden døde desværre næste formiddag. En anden dyrlæge havde forsøgt at lindre smerterne, men hunden stod ikke til at rede.
Opdring til andre hundeejere
Efterfølgende har Janni talt med Den danske Dyrlægeforening, der oplyser hende, at der ikke er faste takster for dyrlæger i Danmark. Derfor slutter hun sit indlæg af med en klar opfordring til andre hundeejere.
"Så husk hundeejere – spørg hvad det koster – og koster det kassen – så skift dyrlægen ud eller klag til ministeren. Det er på høje tid, vi får fat i nakkeskindet."