Nyheder24.dk
Forside Nyheder Det bliver rigtig dyrt: Her stiger prisen på el til...

Det bliver rigtig dyrt: Her stiger prisen på el til over 6 kroner

Det bliver rigtig dyrt: Her stiger prisen på el til over 6 kroner
Foto: Shutterstock

Det er ingen overdrivelse at skrive, at prisen på strøm bliver utrolig høj.

Siden stormen i går gjorde sit indtog i Danmark, har massive mængder sne og regn har skabt store problemer alle vegne, og bilister på E45 nåede at holde i kø i 22 timer, før trafikken igen begyndte at køre.

Opfordringen i mange politikredse lød i går, onsdag, at man skulle blive hjemme, og al unødig kørsel blev frarådet.

Der blev kort sagt opfordret til, at man tog en hjemmearbejdsdag, og den samme opfordring har lydt flere steder i dag, torsdag.

Hvis den samme opfordring også lyder i morgen, kan det imidlertid ende med at blive en dyr affære. Elpriserne går nemlig amok – og det er ikke en overdrivelse.

Over 6 kroner

Landet bliver delt i to, hvor man vest for Storebælt slipper med en maxpris per kW-time på 2,14 kroner (kl. 18-19). Der er generelt ikke de store udsving i prisen i den halvdel af landet, da den laveste pris kommer til at være 1,82 kroner (kl. 3-5).

Det samme kan man ikke sige om udviklingen øst for Storebælt.

Gennemsnitsprisen bliver næsten 1 krone højere end vest for Storebælt (2,94 kroner mod 1,99 kroner), og det gennemsnit bliver trukket gevaldigt op af seks timer i løbet af døgnet.

Fredag morgen kl. 8 til 9 ryger prisen nemlig op på 3,92 kroner per kW-time, kl. 10-11 vil den koste 3,52 kroner, men fra kl. 15 og frem til kl. 19 bliver det rigtig slemt.

Den første time koster strømmen 3,93 kroner, den næste time koster den 5,33 kroner, og helt galt går det mellem kl. 17 og 18, hvor østdanskere skal af med svimlende 6,04 kroner per kW-time – altså mere end tre gange så dyrt som døgnets laveste pris.

Umiddelbart efter, altså kl. 18-19, ryger prisen ned på 4,40 kroner per kW-time, inden den gradvist bevæger sig ned mod de 2 kroner den sidste time af fredagsdøgnet.

Tjek priserne på din egen adresse

Priserne på el varierer fra time til time, og derfor kan der være masser af penge at spare ved at tilrettelægge opladning af bil, brug af tørretumbler etc.

Herunder kan du få et indblik i, præcis hvad du betaler per kW-time, og du kan følge udviklingen på din egen adresse ved blot at indtaste den i feltet, du finder øverst i nedenstående boks.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Klik for at vise eksternt indhold fra live.elberegner.dk,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK