Det er over 40 år siden han sidst har gjort det: Her vender Finn Nørbygaard tilbage

Af: Mie M.B

|

24/01/2025

Nyheder
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Finn Nørbygaard er kendt for flere ting, men det her er nok hans mest ikoniske rolle

Lige nu læser andre også

Den ikoniske appelsinsodavand Tuborg Squash gør comeback i en moderne version, der både hylder fortiden og omfavner nutiden. Med lanceringen af en sukkerfri udgave samt to nye smagsvarianter – Fersken og Sportsvand – forsøger Carlsberg Danmark at bringe den klassiske sodavand tættere på dagens forbrugere. Det skriver Jydske-Vestkysten.

Finn Nørbygaard, der i 1980'erne blev synonym med Tuborg Squash gennem de humoristiske reklamer sammen med Jacob Haugaard, er også tilbage i en ny kampagne. Reklamen refererer til de klassiske scener, hvor Haugaard på bedste vis forsøger at lære Nørbygaard at sige “Squash” korrekt.

“Tuborg Squash har på en måde stået for noget særligt dansk lige siden de gode gamle reklamer, men med tiden har vores smag og tone ændret sig. Derfor gør vi nu sodavanden mere tidssvarende med nye smagsvarianter og nyt design, som vi håber vil falde i danskernes smag,” udtaler Allan Aagaard Jensen, Brand Manager hos Carlsberg Danmark, i en pressemeddelelse.

Squash blev første gang introduceret i 1936 og opnåede kultstatus, særligt efter de populære reklamer fra 80’erne. Nu er tiden kommet til, hvad Carlsberg kalder en “historisk relancering”, hvor både nostalgi og innovation spiller hovedrollen.

De nye varianter, herunder en sukkerfri version af den klassiske appelsinsmag, rammer butikkernes hylder i uge 5.

Trænger du til et nostalgisk boost, kan du gense de gamle reklamer her:

Anbefalet til dig