Den danske natur fik sig noget af en forårsrengøring, da skoler, daginstitutioner, foreninger, privatpersoner m.fl. deltog i den årlige affaldsindsamling. I løbet af uge 15 trak op mod 185.000 danskere udendørs for at befri naturen og deres lokalområde for andres efterladte skrald.
Og det var ikke så lidt, de fik samlet sammen. På landsplan blev der blandt andet fundet 120.000 stykker takeaway-emballage, 52.000 engangsmundbind og 87.000 dåser.
I alt fik indsamlerne fjernet mere end 167 ton affald fra natur, gader og stræder. Til sammenligning blev der i 2019 samlet 156 ton affald, oplyser Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
Læs også
Corona-takeaway sætter spor
Ifølge Danmarks Naturfredningsforenings så udgør engangsemballage et problem
"Forud for indsamlingen frygtede Danmarks Naturfredningsforening, at der rundt omkring skulle ligge store mængder pizzabakker, kaffekrus og andre former for takeaway-emballage. Under corona er salget af takeaway nemlig steget, samtidig med at danskerne er kommet mere ud i naturen," skriver Dyrenes Beskyttelse, inden de tilføjer:
"Denne formodning ser desværre ud til at holde stik. På Affaldsindsamlingen er der blevet registreret takeaway-emballage på 87 procent af indsamlingerne, og sammenlagt er der altså fundet hele 120.000 styk. Værst ser det ud i Region Hovedstaden, hvor godt 40 procent af emballagen er fundet."
"Vi forventede at finde meget emballage fra takeaway, men det er alligevel påfaldende, at der er blevet samlet så store mængder i løbet af ugen. Det er desværre en konsekvens af, at vi producerer alt for meget affald, når vi køber takeaway. Hvis vi for alvor skal problemet til livs, skal vi derfor helt væk fra engangsemballagerne og i stedet gå over til emballager af holdbare materialer, der kan vaskes og bruges igen og igen. Og her ser vi gerne, at politikerne på Christiansborg kommer på banen med ambitiøse mål og flere krav til branchen," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Mange mundbind havner på gaden
På sidste års affaldsindsamling satte Danmarks Naturfredningsforening fokus på mundbind, der i sensommeren var dukket op som en ny type affald flere steder i landet. På en enkelt dag i september blev der her fundet 2.700 styk.
Og det er tilsyneladende ikke blevet mindre siden da. I år er der registreret engangsmundbind på 90 procent af indsamlingerne, hvor der i alt er fundet 52.000 styk. Mere end hvert femte mundbind er fundet i København, Aarhus og Odense Kommune.
"Alt for mange steder flyder det med engangsmundbind, og selvom problemet er størst i byerne, er det ikke noget, vi bare kan lukke øjnene for. Mundbind er skadelige for miljøet og dyrelivet, hvis først de havner i naturen, og derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om problemet," siger Maria Reumert Gjerding.
Danmarks Naturfredningsforening peger på bedre indsamling af engangsmundbindene som en del af løsningen. Allerhelst ser foreningen dog, at alle, der har mulighed for det, går over til tre-lags stofmundbind, der kan genbruges igen og igen, oplyses det.
Læs også
Grænsedåserne flyder
Hvert år bliver der fundet et væld af pantfri dåser i den danske natur, og selvom corona periodevis har sat en stopper for grænsehandlen, tegner grænsedåserne sig igen i år for størstedelen af de indsamlede dåser. I alt er 56 procent af dåserne uden pant.
Størst er problemet i de syd- og sønderjyske kommuner, hvor der er samlet mere end 15.500 dåser – heraf 70 procent uden pant.
De pantfri dåser er et historisk problem for Danmarks natur og miljø, og Danmarks Naturfredningsforening har længe kæmpet for at få pant på dem. Derfor glæder foreningen sig over, at den tyske miljøorganisation Deutsche Umwelthilfe tidligere på måneden har lagt sag an mod Slesvig-Flensborg Amt for at få gjort en ende på de pantfri dåser.
"Det er helt absurd, at der endnu ikke er kommet pant på grænsedåserne, når nu både Danmark og Tyskland har effektive og velfungerende pantsystemer. Vi er derfor i dialog med vores tyske søsterorganisation om, hvordan vi får lagt pres på de tyske politikere, så vi ikke skal blive ved med at finde grænsedåser i naturen og i grøftekanterne," siger Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.
