OECD har netop præsenteret The Global Material Resource Outlook to 2060, der præsenterer et opsigtsvækkende billede af organisationens forventninger til det fremtidige ressourceforbrug.
Den nye rapport forudsiger således, at jordens ressourcer på mindre end 45 år vil komme under et dobbelt så stort pres, som det er tilfældet i dag. Ved at sammenholde fremskrivninger af data for bl.a. befolkningstilvækst, indkomststigninger og forbrugsvaner, tegner man således et foruroligende billede af den efterspørgsel på de globale ressourcer, som vi kan forvente os i fremtiden.
Vores velfærd er truet og øget genanvendelse er ikke nok
I rapporten har OECD bl.a. forsøgt at forudse udviklingen med udgangspunkt i de forventede forbedringer inden for genanvendelsesteknologier.
Denne undersøgelse viser, at til trods for, at det forventes, at genanvendelsesindustrien vil vokse væsentligt hurtigere end mine- og mineralindustrien, og at der vil ske et væsentligt skift fra produktionsydelser til serviceydelser, så forventes den støt stigende efterspørgsel efter ressourcer alligevel at betyde, at forbruget af virgine og sekundære ressourcer vil øges med stort set samme hastighed.
For at imødekomme det massive ressourceforbrug anbefaler OECD således i sin rapport, at de nationale regeringer:
- Implementerer politikker og skaber incitamentsstrukturer, der understøtter en mere ressourceeffektiv udvikling gennem hele produktværdikæden
- Implementerer politikker, der fremmer ressourceeffektivitet gennem produkters fulde livs-cyklus
- Betragter ressourceeffektivitet som en del af den økonomiske politik og integrerer den med både tværgående og sektorspecifikke initiativer
- Understøtter den politiske udvikling med bedre data og analyser
En direkte konsekvens for klimaet
Rapporten kommer lige i halen på IPCC’s seneste rapport om temperaturudviklingen som følge af klimaforandringer. OECD betragter i den forbindelse øget ressourceeffektivitet som et af de centrale elementer i kampen mod klimaforandringerne, men forudser også dramatiske stigninger i klimagasudledningerne i forbindelse med materialeudvinding og -forbrug til trods for, at man tager højde for løbende effektiviseringer.
”Monsteret skal tæmmes”
Rapporten dykker direkte ned i den problemstilling, som blev rejst på DAKOFAs årskonference, hvor professor Martin Stuchtey argumenterede for, at man på overordnet niveau er nødt til at ”tæmme monsteret” og dermed styre og balancere de knappe ressourcer aktivt frem for udelukkende at holde fokus på de teknologiske løsninger. Vi skal altså anlægge et systemisk perspektiv førend den cirkulære økonomi kan lykkes for ellers risikerer vi, at rebound-effekten vil ramme os i nakken og ressourceforbruget vil løbe løbsk.
