Det kom bag på alt og alle: Nu fortæller Holger Rune, hvordan han oplevede det

Nyheder
Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix
Nu taler hele Danmarks tennisstjerne ud.

Lige nu læser andre også

Dansk tennis fik for alvor vist sig frem, da landsholdet i december slog Kasakhstan i Davis Cup.

De unge spillere imponerede stort og viste, at de kan være med på den internationale scene.

Elmer Møller, som på det tidspunkt lå nummer 247 i verden, leverede noget nær en sensation, da han besejrede Alexander Bublik, der lå nummer 27.

Kort efter fulgte August Holmgren op med endnu en stærk præstation, da han slog Alexander Shevchenko, der dengang var nummer 57 i verden.

Holger Rune, som havde meldt afbud til kampen, fulgte med fra sidelinjen og var dybt imponeret over sine holdkammerater.

"Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg havde ikke forventet det resultat, så det var stærkt," siger Holger Rune til Ekstra Bladet.

"Dét er Elmer kongen til"

Rune fortæller videre, at han kender Elmer Møller godt fra deres ungdomsår, hvor de ofte har trænet sammen.

Selvom det ikke ligefrem lå i kortene, så havde Rune en idé om, at Møller godt kunne ende med at volde Bublik problemer:

"Bublik vil gerne lave et show. Han kan ikke lide, hvis der kommer for mange bolde tilbage. Jeg prøver altid at give ham en ekstra bold og prøve at gøre ham irriteret på den måde. Dét er Elmer kongen til."

Rune håber på, at han kan være med, når holdet igen skal i aktion til februar, men han tør ikke love noget, da han ikke kender sine turneringsforpligtelser.

Alligevel er han optimistisk på holdets fremtid og påpeger, at det begynder at se 'rigtig interessant ud'.

Den danske triumf i Davis Cup er et stærkt signal om, at talentmassen er på vej frem – og at dansk tennis er klar til at tage kampen op mod verdenseliten.

Anbefalet til dig