Datatilsynet har anmeldt Det Kongelige Teater grundet 520.000 danskeres personoplysninger.
Lige nu læser andre
Det er mere end blot jakker og tasker de besøgende i Det Kongelige Teater har udleveret, når de har været inde og se eksempelvis “Nøddeknækkeren” eller “Svanesøen”.
Datatilsynet har officielt politianmeldt Det Kongelige Teater, idet teatret ikke har implementeret regler for sletning af kundeoplysninger til markedsføringsbrug.
Den manglende slettepolitik har resulteret i en indstillet bøde på en kvart million kroner, skriver Ekstra Bladet.
Læs også
Teatret opbevarede oplysninger omkring 520.000 kunder og nyhedsbrevsmodtagere uden at have fastsat slettefrister eller etableret klare procedurer eller retningslinjer for sletning af disse oplysninger, meddeler Datatilsynet.
Undersøgelsen af Det Kongelige Teater blev indledt i september 2022, og det kom frem, at teatret ikke havde fastsat regler for sletning og opbevaring af personoplysninger, selvom de var opmærksomme på dette problem.
Oplysningerne blev kun slettet, hvis enkelte kunder specifikt anmodede om sletning eller trak deres samtykke til direkte markedsføring tilbage.
Det Kongelige Teater påbegyndte først udarbejdelsen og implementeringen af en slettepolitik, da Datatilsynet indledte sin undersøgelse.