Det så du ikke i Vild med Dans: Jacob og Silas var SÅ tæt på at trække sig

Nyheder
Jakob Fauerby og Silas Holst var meget tæt på at trække sig fra Vild med Dans. Foto: Henrik Ohsten / TV2
Der har været drama bag kulissen hos Jakob Fauerby og Silas Holst. Parret var nemlig tæt på at trække sig, og endte med at have tre timer til at lære en dans.

Lige nu læser andre også

Uge efter uge var Jacob Fauerby og Silas Holst de helt store favoritter til at vinde Vild med Dans hos bookmakerne. Da finalen blev afviklet i Forum Horsens i fredags, var det da også de to, der endte med at vinde det hele.

Det var dog tæt på, at de aldrig var kommet til finalen.

Silas Holst afslører nemlig på sin Instagram-profil, at skuespilleren Jakob Fauerby allerede i programmets fjerde uge kom så galt af sted, at han sprang sin menisk. Derfor sad parret på produktionskontoret i løbet af onsdagen, hvor de talte om, hvorvidt de skulle trække sig.

“Hvad I kære seere ikke ved, er at vi sad på produktionskontoret onsdag eftermiddag inden udsendelse nr. 5 og snakkede om vi blev nødt til at trække os, da Jakob ikke kunne gå,” fortæller Silas Holst på din profil.

Havde kun tre timer til at lære en dans

Den professionelle danser fortsætter sit opslag med at fortælle, at lægerne først gav Jakob Fauerby grønt lys i løbet af torsdagen, og dermed skulle de to virkelig hurtigt i øvelokalet.

Om fredagen skulle de to nemlig danse samba for mere en million danske tv-seere, og det han Jakob Fauerby blot tre timer til at lære.

“Lægen ringede og gav grønt lys torsdag aften og Fauerby fik tre timer torsdag aften til at lære samba til om fredagen. Det er det vildeste jeg har prøvet i VMD,” skriver Silas Holst i sit opslag, hvor han efterfølgende roser sin dansepartner til skyerne.

Tidligere på dagen breakede Jakob Fauerby nyheden om, at han og Silas Holst kommer til at samarbejde i den nærmeste fremtid, da han skal spille over for Silas Holst i musicalen ‘Den Skaldede Frisør’

Jakob Fauerby og Silas Holst vandt vild med dans foran Christopher Læssø og Karina Frimodt samt Coco O og Michael Kjeldgaard.

 

Anbefalet til dig