Det skal Lene Beier lave, når folk ikke vil se hende i tv længere

Nyheder
Lene Beier er aktuel i en ny sæson af Hjem til Gården. Den burde være sendt i foråret, men blev forsinket grundet coronaen. Foto: Lotta Lemche
Hun er her og der og alle steder, og lige nu er hun meget populær på tv. Men skulle folk blive træt af hende, så har hun allerede lagt fremtidsplaner for, hvad der skal ske.

Lige nu læser andre også

Lige nu er hun i fuld gang med optagelserne til Landmand søger kærlighed, og forventer ikke noget karriereskifte foreløbigt, men hvis det skulle være, så er planen klar.

Vil have et hotel

Planen er klar, og når folk ikke gider glo på Lene længere på tv – det er hendes egne ord, så skal hun have et hotel. Det siger Lene Beier til Femina.

Det er dog ikke planen foreløbigt, hvor 43-årige Lene har godt gang i sin tv-karriere. Hun er gift, livsnyder og mor til to. Livsnyder er især noget, som hun lægger vægt på:

”Jeg er meget bevidst om, at man skal lade være med at gemme til natten. Det gør jeg ikke. Jeg drikker rødvin en tirsdag, hvis det passer mig. Jeg er helt vildt dårlig til at gå på slankekur og til at sige nej, når en god veninde lokker med en ølaftale. Jeg har ikke noget, der hedder hverdag og weekend i mit liv. Det hele flyder sammen for mig. Der er heller ikke noget, der hedder work-life-balance. Jeg gider ikke kun at leve for at arbejde eller arbejde for at leve. At leve sit liv stringent ugen igennem for bare at se hen imod weekenderne. Eller arbejde livet igennem bare for at se hen imod ferierne. Det kan jeg slet ikke. Jeg ville slet ikke kunne ånde i det,” fortæller Lene.

Fremtidens hotel

Der er ingen tvivl om, hvad Lene vil i fremtiden, når hun ikke længere skal være på tv, og det er noget, som hun har vidst længe.

Hun skal have et hotel sammen med manden Anders. Hun vil nemlig gerne arbejde sammen med ham igen. De to mødte hinanden, da de begge arbejdede som tjenere på en sushi-restaurant.

Så planen er, at de skal have et hotel sammen eller et bed & breakfast. Det er faktisk en plan de to har haft siden første dag, hvor de mødte hinanden.

”Jeg ved jo godt, at man ikke er holdbar for evigt i tv-branchen. Der kommer en mæthed på et tidspunkt. Sådan er dét. Så kan man enten forsøge at holde fast så godt, man magter, eller også kan man skifte spor. Og jeg har altså tænkt mig at skifte spor til den tid,” slutter Lene Beier af.

 

Anbefalet til dig