Skagen i uge 29 er kendt som årets højdepunkt for festglade danskere og turister, der søger sol, strand og socialt samvær. Hvert år i denne uge forvandles den ellers rolige kystby til et pulserende centrum fyldt med livlige begivenheder, eksklusive fester og kulturelle arrangementer.
Traditionen tro, så valfarter danskerne til den såkaldte "Hellerup-uge" i denne uge. Det gør, at der er en ekstra belastning på byen med mange mennesker i det festglade humør.
Det er ugen, hvor roséen smager ekstra godt, de fine biler skal luftes og hørtøjet kommer ud af skabet. Det gør selvfølgelig, at Nordjyllands Politi er ekstra opmærksomme og tilstede i Skagen i netop denne uge.
Det skriver DR.
Ekstraordinært har man nemlig valgt at genåbne den ellers lukkede detention i Frederikshavn.
"Erfaringsmæssigt er der travlt i Skagen, så for at minimere køretiden til Aalborg vælger vi at åbne detentionen i Frederikshavn", siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.
Den midlertidigt genåbnede detention kom i brug i weekenden, hvor en person havde fået lige rigeligt at drikke og måtte sove rusen ud natten til søndag.
Det vides endnu ikke, hvor mange der forventes at deltage i årets "Hellerup-uge", men det forventes, at mange vil trodse det dårlige vejr.
Normalt, så forventes det, at Skagens befolkningstal stiger fra 8.000 til 50.000 i løbet af uge 29.