Sundhedsministeriet i Costa Rica har fredag meddelt, at man vil tvangsvaccinere mindreårige, da det skulle være i alles bedste interesse.
"Vi ønsker naturligvis at varetage børnenes bedste interesser, hvortil det kommer, at coronavaccinen siden marts har været en del af den officielle basisvaccinationsordning - så Den Nationale Vaccinations- og Epidemiologiske Kommision har vedtaget, at vaccinen er obligatorisk for alle mindreårige," meldte Sundhedsministeriet således ud.
Det skriver Ticotimes.com.
Påbuddet om at blive vaccineret har Costa Rica dog været ude med længe, men nu bliver det altså understøtten af loven.
"Vaccination og revaccination mod smitsomme sygdomme, der er fastsat af ministeriet er obligatorisk. I sjældne tilfælde, hvor det skyldes sundhedsmæssige årsager, skal man snakke med den tilsvarende myndighed," står der således i Ley General de Salud.
I Costa Rica er det ligeledes obligatorisk, at man bliver vaccineret mod eksempelvis skoldkopper, men nu er COVID-19 altså blevet tilføjet til listen, hvorfor de er begyndt at tvangsvaccinere alle i aldren 12 og ældre.
Ifølge Costa Rica Social Security Fund har næsten tre fjerdedele af landets 12-19-årige modtaget mindst et skud med coronavaccinen.
Child Welfare Office mener i den forbindelse, at det er forældrenes pligt, at børnene bliver vaccineret i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.
"Fødre, mødre og voksne er forpligtet til at sørge for, at børnene bliver vaccineret," sagde den tidligere minister Patricia Vega Herrera.
I Costa Rica er det lovpligtigt at blive vaccineret mod blandt andet mæslinger, røde hunde og fåresyge, mens man ligeledes skal vaccineres mod tuberkulose, hepatitis B, influenza, stivkrampe og difteri.