I lørdags gik kampen om lygtepælene ind, og landet over blev der hængt valgplakater op.
Men for Karina Skovholm i DF Ringsted var det ikke den oplevelse, hun havde håbet fra. Den var faktisk ret så ubehagelig.
"Jeg havde min 11-årige søn med. Vi stod klar 20 minutter før, vi måtte hænge plakaterne op. Vi står ved et konkret busstoppested og er klar til at tage den bedste lygtepæl. Min søn er spændt og står og danser. Pludselig kommer der en bil forbi med tre personer af anden etnisk herkomst. De råber og skriger af os. De truede med, at hvis jeg ikke tog plakaterne ned, så ville de slå os ihjel," fortæller hun til B.T.
Det er dog ikke den eneste ubehagelige oplevelse, hun har haft i den seneste uge.
I et Facebook-opslag, som hun har delt mandag den 10. oktober, skriver hun følgende:
"I dag oplevede jeg desværre bagsiden af medaljen mht. ghetto områderne. Satte valgplakater op, og to “ny-danskere” kom truende i mod mig. Truede mig helt op i ansigtet og forsøgte at tage plakaterne ned. Jeg ringede til politiet, og de kom med det samme," skriver næstformanden og fortsætter:
"Kan vi blive enige om man må stemme og være medlem af det parti man ønsker. Jeg respekterer andres meninger og accepterer man har forskellige holdninger. MEN dette jeg oplevede var for det første ikke første gang i denne valgkamp… det er IKKE okay at trues i Danmark eller andre steder i verden pga. sin politiske overbevisning."
I kommentarsporet har blandt andre Pia Kjærsgaard skrevet: "Lyder ubehageligt. Er glad for, du ikke kom noget til. Det viser bare, hvor vigtig kampen er. Og tak for indsatsen mht. opsætning af plakaterne."
Og det er Karina Skovholm helt enig i.
"Du har ret i at kampen er så vigtig," skriver hun i et svar til Pia Kjærsgaards kommentar.
Samtidigt oplyser hun, at der heldigvis ikke noget.