Diego blev far til 800, og reddede sin art - efter 87 år kan han komme hjem

17/06/2020

Nanna Christina Smidt

Dette er et modelfoto af en kæmpeskildpadde. Foto: Shutterstock
Diego er efterhånden ved at være en ældre herre. Han har rundet de 100 år, men hans indsats de seneste 87 år har nærmest været uvurderlig for hans art.

Mest læste i dag

Kæmpeskildpadden Diego beskrives som en helt. Skildpadden havde en kæmpe sexlyst, og var derfor ideel til at redde sin art.

87 års tjeneste

Efter 87 års arbejde kan Diego nu på pension, og kun parre sig når han lige orker det. Han er nemlig blevet sluppet fri på den ubeboede ø Española i Galápagosøerne, hvor han oprindeligt stammer fra.

Han har rundet de 100 år, og de fleste år har han brugt som en del af et avlsprogram, der skulle redde arten, Chelonoidis hoodensis, fra udryddelse. Det skriver TV2.

Ecuadors miljøminister Paulo Proaño Andrade skrev på Twitter, at 15 kæmpeskildpadder vendte hjem til Española. Og en af de skildpadder var altså Diego, som nu kan hygge sig som pensioneret skildpadde.

 

Avlsprogrammet blev sat i gang i midten af 1960'erne, og var med til at gøre Diego berømt over hele verden for sin store indsats, Det sigers, at han er far til over 800 af de 2000 skildpadder der er kommet til verden.

Zoolog Anders Kofoed fortæller til TV2, at det er meget, meget sjældent, at ét individ har så stor en betydning for en arts overlevelse.

”Han har nærmest været uvurderlig. Det er så tæt på, at han egenhændigt har reddet sin art med hjælp fra nogle skildpaddehunner, siger Anderes Kofoed til TV2.

Diegos succes blandt damerne skyldes hans særlige natur i modsætning til de andre hanner der var med i programmet.

Diego er nemlig en aggressiv, meget ihærdig og lettere ubehøvlet skildpaddehan, og det er åbenbart det som hunskildpadderne går efter. Anders Kofoed forklarer, at hanskildpadder gør kur ved at bide hunnerne i benene flere gange, inden parringen finder sted.

Det virker ifølge ham også til at hjælpe at være lidt højlydt under selve akten, fordi hannen så signalerer, at han er en stærk han over for hunnerne. Og det er netop det der kendetegner Diego, og kan tænkes at være derfor, at han har haft så stor succes.

 

Anbefalet til dig