Digitaliseringsstyrelsen har udsendt en advarsel via. sikkerhedsappen Mit Digitale Forsvar.
I øjeblikket forekommer der opkald og sms'er fra svindlere, som prøver at lokke MitID aktiveringskoder ud af borgerne. Svindlerne udgiver sig for at være fra banken eller politiet. Hvis du modtager sådan et opkald, skal du derfor afbryde opkaldet, og har du fået en sms, skal du ikke trykke på noget link i den. Husk generelt, at
Hverken politiet, banker eller andre myndigheder vil bede om dine personlige loginoplysninger og koder via mail, sms eller telefon.
Vær opmærksom på, om links og afsenderadresse ser mistænkelige ud. De kan fx være meget lange eller indeholde stavefejl.
Hvis du er i tvivl om svindel, så kontakt afsenderen på deres hovednummer eller gå selv til afsenderens hovedside, det kan fx være MitID.dk, så du undgår at klikke på links i sms’en eller mailen.
Hvis du allerede er kommet til at dele dine oplysninger, kan du altid få hjælp ved at kontakte Digitaliseringsstyrelsens Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Der er døgnåbent.