Digitaliseringsstyrelsen udsender vigtig advarsel omhandlende NemKonto

Af: Lucas Andreas

|

02/08/2024

Nyheder
Genrefoto: Privat
Genrefoto: Privat
Hvis du har modtaget en besked fra NemKonto, bør du læse med her.

Lige nu læser andre også

I vores digitale tidsalder er det afgørende at være opmærksom på de mange fælder, som cyberkriminelle lægger ud på nettet.

Selvom der ofte advares mod forskellige svindelnumre, sker det alligevel, at folk bliver narret.

Derfor er det vigtigt at lytte godt efter, når der kommer en advarsel fra 'Mit digitale selvforsvar' - hvilket netop er tilfældet nu.

Der florerer stadig falske SMS’er med NemKonto som afsender, der ser ud til at komme fra Danmarks Domstole.

Svindlerne oplyser i SMS’en, at der er en besked fra Danmarks Domstole, og at du bør klikke på linket i beskeden for at logge ind og læse brevet.

Du bliver blandt andet bedt om at indtaste CPR-nummer samt bankoplysninger og godkende med MitID.

SMS’en er falsk, og du skal ikke klikke på linket i beskeden eller udlevere personlige oplysninger over telefonen til nogen, der efterfølgende ringer vedr. beskeden og udgiver sig for at være fra banken eller politiet.

NemKonto udsender ikke SMS’er på noget tidspunkt og beder dig ikke om at angive personlige oplysninger, hverken på mail, SMS eller over telefonen.

Du kan se et eksempel på den falske besked under artiklen.

Hvis du allerede har klikket på linket og indtastet dine personlige oplysninger, kan du få hjælp ved at kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed på 33 37 00 37.

Her er tre gode råd, der kan være med til at beskytte dig mod svindel:

  • Ingen banker eller offentlige myndigheder vil bede om dine personlige oplysninger og koder via mail, SMS eller telefon.

  • Vær opmærksom på, om links eller afsenderadresse ser mistænkelige ud. Er der fx meget lange links eller stavefejl.

  • Hvis du er i tvivl om svindel, så kontakt afsenderen på deres hovednummer og få bekræftet om de har sendt en mail eller sms.

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig