”Jeg har selv spist pizza i 27 forskellige lande, og på trods af at jeg har arbejdet med it-sikkerhed i 30 år, har jeg fået stjålet mit kreditkort 2 gangen, og hacket min Gmail-konto 1 gang – begge dele på grund af uopmærksomhed,” siger Leif Jensen, sikkerhedsekspert hos ESET Nordics i en pressemeddelelse og fortstætter:
”Det vil jeg gerne hjælpe dig med at undgå, så jeg har samlet mine 10 bedste råd til en it-sikker sommerferien, og dem deler jeg med dig her.”
1: Drop gratis Wifi – brug mobildata
Det kan være fristende at bruge hotellets eller campingpladsens gratis WiFi, det samme gælder på cafeer og restauranter. Til almindelige surf på nettet kan det være ok, men så snart personlige oplysninger deles, stiller sagerne sig anderledes.
”Det er alt for nemt for ejeren af det enkelte Wifi, ikke at forglemme andre brugere på netværket, at få adgang til din enhed. Det er væsentligt mere sikkert at bruge mobildata,” pointerer Leif Jensen.
Du kan enten dele dit WiFi fra din smartphone, eller medbringe et lille mobilt WiFi hotspot. Herved kan du enten bruge et ekstra simkort fra din mobiludbyder, eller du kan købe et forudbetalt simkort, der hvor du holder ferie.
2: Hold øje med dit kreditkort
Det er ikke alle steder udenfor Danmark, at man har fået mobile kortterminaler, så du kan godt risikere, at den venlige tjener på en restaurant beder om dit kreditkort, og siger at han kun kan bruge det ude bagved.
”Det er en unødig risiko at løbe, for det er let at kopiere de vigtige informationer fra kreditkortet. Hvis der ikke er andre muligheder, så som at hæve kontanter, så bør du insistere på at gå med. Du må aldrig slippe dit kreditkort af syne,” fremhæver Leif Jensen.
3: Drop kreditkortet, brug kontanter
Du kan som regel sagtens betale sikkert med kort på de fleste større hoteller og restauranter, samt i anerkendte butikker.
”Men til andre steder end disse vil jeg anbefale at anvende kontanter i stedet for kreditkortet. Hæv kun kontakter i en officiel pengeautomat hos en bank, det sikrer et lavere vekselgebyr, og risiko for at få kopieret kreditkortet er væsentligt mindre,” siger Leif Jensen.
4: Pas på dit pas
Det kan være rigtig besværligt at miste sit pas, så pas godt på det. Mange hoteller beder ofte om pas i forbindelse med indtjekning, og det er fint som identifikation. Men du må ikke lade dem sikke af med dit pas for lige at scanne det i baglokalet, og lad dem ikke beholde det.
”Når du er på dit hotel kan du med fordel opbevarer dit pas, og eventuelt ekstra kreditkort, i en sikker boks, der ofte findes på mange hotelværelser.
5: Vent med at lægge billeder på sociale medier til du er hjemme
Det er fristende at dokumentere din ferie, dag for dag, på de sociale medier. Men hvis du ikke er forsigtig med, hvem der kan se dine opslag, så er det alt for nemt, f.eks. for en indbrudstyv hjemme i Danmark, at følge med i, at der nok går nogle dage inden du og familien kommer hjem.
”Og når du lægger billeder fra ferien online, så husk lige at spørge børnene først, om det er ok at du lægger billeder af dem på Facebook,” minder Leif Jensen om.
6: Pas godt på din smartphone
Det kræver kun få sekunders uopmærksomhed, så er den mobil, der lå på bordet ved siden af dig på den hyggelige cafe, pist væk. Så uanset hvor flot din smartphone ser du, og hvor meget du gerne vil vise dem frem, så pak den væk.
”Jeg var i Ungarn for nogle år siden, og jeg havde ikke gået på gaden i mere end fem minutter, før en venlig forbipasserende spurgte mig, om jeg ikke ville købe en flot lyserød iPhone han lige havde til salg,” mindes Leif Jensen.
7: Lad ikke andre kigge med, når du bruger din laptop
Det er fristende, og meget forståeligt, at sidde og arbejde på laptoppen alle andre steder end på hotellet. Men det skal gøres sikkert.
”Hvis du som jeg nyder at sidde på en café i sommerlandet med en dobbelt espresso og din laptop, så vil jeg stærkt anbefale, at du sætter et såkaldt ”privacy filter” på skærmen. Den kan købes for få hundrede kroner, og forhindrer andre i at følge med i, hvad der sker på din skærm,” forklarer Leif Jensen.
8: Vær forsigtig hvis du låner en laptop
Hvis du har brug for at låse en computer på det lokale bibliotek eller i lufthavnen, og du laver alt andet en almindelig web surf, så vær sikker på at du logger ud fra alle de tjenester du har brugt.
”Det er ikke nok blot at lukke vinduet – du skal trykke på ’log ud’ for at sikre at den næste bruger ikke kan fortsætter på din konto,” pointerer Leif Jensen.
9: Vær opmærksom på, hvilke apps du installerer
Apps er blevet en del af vores hverdag, og mange steder har du brug for at installere en app, f.eks. for at bruge den lokale taxi-tjeneste eller måske bare for at parkere. Men du skal holde tungen lige i munden, og du skal ikke have så travlt at du dropper forsigtigheden.
”Der findes mange forskellige falske apps og i sommerens hede kan man let komme til at vælge forkert. Når du så har fået installeret en app, så skal du være opmærksom på, hvilke tilladelser du giver den. Det er, f.eks., næppe nødvendigt at din nye parkerings app, skal have adgang til kontakter eller mobilens mikrofon,” siger Leif Jensen.
10: Husk backup af dit kamera
Mobilen er blevet det foretrukne kamera for mange, og ofte synkroniseres billederne automatisk med en cloud-tjeneste, hvortil billederne så bliver uploadet.
”Men hvis du som jeg bruger et ’rigtigt kamera’, så lav gerne en backup hver dag af dine billeder – eventuelt ved at kopiere billederne til en medbragt laptop,” fortæller Leif Jensen.
Bonus tip
Når du nu alligevel sidder om aftenen og summer over dagens mange indtryk, så brug den stille stund til at gennemgå, hvilke apps du har på din smartphone, samt hvilke tilladelser de har.
”Er det f.eks. nødvendigt at give TikTok adgang til at bruge dit kamera og mikrofon, hvis du aldrig selv uploader indhold,” slutter Leif jensen.