En bekymret far, der sendte billeder af sit lille barn til en sygeplejerske for en hurtig diagnose under lockdown, blev anklaget for børnemishandling, efter at Google opfangede billederne.
I februar 2021 blev Mark, en hjemmegående far fra San Francisco, Californien, bekymret, da hans søn klagede over en smertefuld hævelse i lysken.
Da lockdown stadig var i kraft, foretog Marks kone et videoopkald til familielægen.
Hun talte med en sygeplejerske, der bad hende om, at sende et par billeder for at hjælpe lægen med at stille en diagnose.
Det gjorde hun, og lægen ordinerede medicin bestående af antibiotika, der ryddede op i infektionen ret hurtigt.
Men det var kun begyndelsen på Marks problemer.
Han havde holdt barnet, mens hans kone tog billederne, og hans hænder var tydeligt synlige på nogle af billederne.
To dage efter at han sendte billederne af sin søn, rapporterer Daily Star, fik Mark en advarsel på sin Android telefon.
Han blev underrettet om, at hans Google-konto var blevet låst på grund af “ømtåleligt indhold”, der var en alvorlig overtrædelse af Googles politikker og kunne være ulovligt.
Han fandt senere ud af, at Google havde videresendt de helt uskyldige billeder af hans søn til det lokale politi.
“Jeg vidste, at disse virksomheder så på, og at privatlivets fred ikke er, hvad vi ville ønske, det ville være,” sagde Mark. “Men jeg har altså ikke gjort noget forkert.”
Han siger, at han appellerede til Googles beslutning, men tech-giganten nægtede at give sig.
Uden adgang til hans telefonkonto, blev det næsten umuligt for ham, at få adgang til de sikkerhedskoder, han havde brug for, for at logge ind på andre internetsider, hvilket efterlod ham afskåret fra mange af de tjenester, han brugte dagligt.
Jon Callas fra den digitale borgerrettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation siger, at der kan være titusinder, hundreder, tusinder flere sager som Marks.
Det er netop det mareridt, som vi alle er bekymrede for, tilføjer han.
“De vil svanne vores familiealbum, og så kommer vi i problemer.”
San Francisco politi gennemgik de beviser, Google leverede, og sagde, at der ikke var nogen sag.
Mark er dog stadig afskåret fra brugen af Google.
I en udtalelse sagde Google:
“Materiale med seksuelt misbrug af børn er afskyeligt, og vi er forpligtet til at forhindre spredning af det på vores platforme.”
Claire Lilley, Googles chef for børnesikkerhed, sagde:
“Vi anerkender, at det i en tid med videokonsultationer og især på grund af covid, har været nødvendigt for forældre at tage billeder af deres børn for at få stillet en diagnose.”
Hun tilføjede dog, at Google-personalet ikke havde været i stand til, at se noget udslæt på billederne af Marks barn, og yderligere kontrol af hans konto afslørede en video optaget nogle måneder tidligere, der viste et lille barn liggende i sengen med en delvist afklædt kvinde.
Mark siger, at han ikke ved, hvilken video de mente, men at det lød realistisk:
“Jeg kan forestille mig det. Vi vågner en morgen. Det er en smuk dag med min kone og søn, og jeg ville gerne huske øjeblikket,” siger Mark.
“Hvis vi bare sov med pyjamas på, kunne det hele have været undgået.”