Da Fødevarestyrelsen trådte ind i 365 Discount på Jagtvej 85 i København, var det i forvejen med en løftet pegefinger.
En pegefinger, som de, om man vil, er blevet løftet endnu mere efter en række ulækre fund.
For ikke nok med store ophobninger af støv og snavs, så fandt med såmænd også skimmel i kølerne.
Det har nu medført, at butikken får en sur smiley samt en bøde på 10.000 kroner af Fødevarestyrelsen, skriver Ekstra Bladet.
I kontrolrapporten har Fødevarestyrelsen noteret, at butikken godt kunne se, at der ikke ligefrem var rent i deres mælke- og grøntkøler.
"Det kan vi godt se, vi bestiller hovedrengøring af køleenheder," står der i rapporten.
Heldigvis kan de trøste sig med, at det hovedsageligt kun var køleenhederne og enkelte steder under inventaret, at der var anledning til at give en sur smiley.
I rapporten har Fødevarestyrelsen nemlig videre noteret at butik og lager, gulve, reoler, brødskab og grøntreoler ikke gav anledning til sure bemærkninger.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt det var et utilfredsstillende syn at møde ind til.
Det er nemlig ikke første gang at 365 Discount på Jagtvej 85 i København har leveret discountrengøring.
I starten af marts fik butikken en lettere utilfreds smiley. Dengang var det snavs, støv og spildte fødevarer, der var problemet.
Under besøget i marts noterede styrelsen, at butikken ville få det ordnet.
"Vi går altid butikkerne igennem efter besøg af Fødevarestyrelsen, og får gjort grundigt rent. Vi gør, hvad vi kan og strammer op, så vi undgår, at det sker igen," siger Jens Juhl Nielsen , der er informationsdirektør ved Coop, til Ekstra Bladet.