Disney Plus annoncerer tre nye Marvel-serier: Er din favorit iblandt?

24/8/19 14:13

Rikki Tholstrup Jørgensen

Foto:Shutterstock
Med Disney Plus kan Marvel-universet se frem til en massiv tilførelse af nye serier. Kanalen har allerede annonceret fem serier og nu er tre nye kommet til. Er en af dine favoritter på listen?

Disney Plus har allerede annonceret fire originale Marvel-serier plus en animeret serie. I går, fredag, løftede Disney sløret for tre serier mere.
Det var Marvel Studios præsident Kevin Feige, der er hjernen bag Marvel Cinematic Universe, der kunne annoncere, at Disney Plus også ville udvikle serier baseret på figurerne She-Hulk (Hun havde sin egen tegneserie i Danmark i gamle dage, der hed Hulky), Ms. Marvel og Moon Knight. Han annoncerede showene på en dedikeret Disney Plus-præsentation til D23 Expo i Anaheim, Californien.

I tegneserierne er She-Hulk (Jennifer Walters) kusine til Bruce Banner, hvis overmenneskelige kræfter blev overført til hende, da hun får en transfusion af Banners blod.

I starten var Ms. Marvel-karakteren synonym med Carol Danvers, men senere blev superhelte-navnet sendt videre til Kamala Khan, en af Danvers teenage-protegéer. Det var Marvels første tegneserie, der havde en muslimsk hovedperson.

Karakteren Moon Knight, eller Marc Spector, er en tidligere lejesoldat og CIA-agent, der har flere personligheder og har fået kræfter fra en egyptisk gud.

Disse nyligt annoncerede shows tilslutter sig Marvel-paletten på Disney Plus, der inkluderer:


•    live-action-serien The Falcon and The Winter Soldier med Anthony Mackie og Sebastian Stan. Premiere i efteråret 2020.
•    en Loki-serie med Tom Hiddleston med premiere i foråret 2021.
•    WandaVision med Elizabeth Olsen i sin rolle som Scarlet Witch og Paul Bettany, der spiller The Vision med premiere i foråret 2021.
•    en Hawkeye-serie til efteråret 2021 med Jeremy Renner i hovedrollen.
•    Marvels første animerede serie, Marvel’s What If, der undersøger alternative historier, hvis vigtige events i Marvel-universet var endt ud anderledes. 

Alle disse Marvel-shows på Disney Plus er tænkt ind i cinematic-universet, så de bliver vigtige for den samlede Marvel-historie. F.eks. vil Scarlet Witch være med i den kommende Dr. Strange-fortsættelse. 

Vi glæder os til at se, hvad Disney Plus kommer til at koste i Danmark.