Et vigtig element i en sund kost er at spise rigeligt med friske frugter og ikke mindst grøntsager.
Det kan dog være en svær opgave at holde sine frugter og grøntsager friske, hvis ikke de skal spises med det samme - og ingen ønsker at smide penge direkte i skraldespanden.
Men hvordan kan man sikre, at man opbevarer sine frugter og grøntsager på den rigtige måde for at holde dem friske? Det har EatingWell svaret på - og det er ikke altid i køleskabet.
Som det viser sig, er køleskabet ikke altid den rigtige opbevaringsplads.
Nedenfor er fire typer produkter, du ikke bør opbevare i dit køleskab.
1. Kartofler og søde kartofler
Kartofler og søde kartofler kan lide kølige, ikke kolde temperaturer.
Opbevaring af kartofler ved kolde temperaturer, som i et køleskab, omdanner deres stivelse til sukker hurtigere, hvilket kan påvirke smagen, teksturen og den måde, de tilbereder på, skriver EatingWell.
De holder sig derudover bedst, hvis de opbevares i en papirpose i stedet for plastikpose.
2. Tomater
Hvis du har dyrket dine egne tomatplanter, så ved du nok allerede, at tomater trives bedst i varme temperaturer.
Køleskabet er af den grund ikke det ideelle sted at opbevare tomater, hvis man ønsker at spise dem friske. Det anbefales, at stille sine tomater på køkkenbordet, og ikke i direkte sollys.
3. Friske krydderurter
Friske krydderurter som basilikum, persille og koriander bør holdes ude af køleskabet, da de kolde temperaturer får bladene til visne hurtigere.
De bør i stedet behandles som afskårne blomster - i et glas med vand, og uden direkte sollys.
4. Løg
Og sidst, men ikke mindst: Opbevar løg uden for køleskabet, men på et køligt, tørt, mørkt, godt ventileret sted.
Det vil hjælpe med at forbedre deres kvalitet og holdbarhed, da de på et køligt, tørt, mørkt, godt ventileret sted udvikler og holder det tørre ydre lag.