Disse bilister nyder særlig godt af populært fradrag: 'Smuthullet' kan udnyttes længe endnu

Nyheder
Genrefoto: Google Street View
Genrefoto: Google Street View
Der er en lang række bilister, der nyder ekstra godt af kørselsfradraget.

Lige nu læser andre også

Den grønne bølge af elbiler fortsætter med at vinde terræn på de danske veje, hvor næsten 180.000 elbiler allerede er i drift. 

Trods denne stigning i elektriske køretøjer fastholdes kørselsfradraget alligevel på baggrund af udgifterne ved at holde en benzin- eller dieselbil kørende.

Det er et paradoks, som glæder elbilejerne, der fortsat kan nyde godt af de eksisterende regler ifølge Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatteekspert hos revisionshuset BDO.

Det skriver Finans.

Henning Boye Hansen påpeger yderligere, at denne fordelagtige situation gælder både befordringsfradraget og udbetaling af kørselsgodtgørelse til ansatte, der anvender deres elbil i arbejdssammenhæng.

Skatterådet har fastsat normalfradraget for 2023 til 2,19 kroner per kilometer, og det er baseret på en benzinbil, der kører 19 kilometer på en liter benzin.

Sammenlignet hermed kræver en tilsvarende afstand i en elbil typisk 3-4 kilowatt-timer (kWh), hvilket i dag koster omkring 2,50 kroner, hvilket svarer til en direkte udgift på 7,50-10 kroner.

Ilyas Dogru, som forbrugerøkonom hos FDM, forklarer til Finans, at selvom der på nuværende tidspunkt ikke forventes ændringer i reglerne, kunne der på lang sigt være mulighed for differentierede satser for el- og brændstofbiler. 

Dette ville dog kræve tilgængeligheden af billigere elbiler for at imødekomme alle typer købere.

Henning Boye Hansen peger over for Finans på, at det kan tage lang tid, før der bliver ændret i satserne for henholdsvis el- og brændstofbiler og siger, at det først kan ske i 2030 eller senere end det.

Det ser altså ud til, at 'smuthullet' med elbiler kan udnyttes i lang tid fremover.

Anbefalet til dig