Disse ord sender Rasmus Paludan i fængsel

Nyheder
Paludan fotograferet ved en demonstration. Foto: Shutterstock
I går blev partilederen dømt i 13 ud af 14 forhold, som han var anklaget for ved Retten i Næstved. Paludan ankede straks dommen.

Lige nu læser andre også

Torsdag blev partileder fra Stram Kurs, Rasmus Paludan, dømt til tre måneders fængsel ved Retten i Næstved. En af disse skal afsones, mens de resterende blev gjort betingede. Paludan var anklaget for 14 tiltalepunkter om racisme, ærekrænkelse og hasarderet kørsel. Han blev dømt for 13 af dem. 

Efterfølgende fortalte partilederen til Ritzau, at han anker dommen. Derudover udtalte han: "Dommen er ren politisk og afsagt for at sværte mig og Stram Kurs' vælgere til, og jeg har derfor anket den. Der er ingen retspraksis, der tilsiger det her," udtaler Rasmus Paludan.

Mener udtalelser var propaganda

I flere af forholdene for racisme blev Paludan tiltalt under særligt skærpende omstændigheder. Det skete, fordi udtalelserne efterfølgende blev lagt ud på partiet Strams Kurs Youtube- og Facebook-kanaler, derfor mente dommeren, at der var tale om propagandavirksomhed. 

To af udtalelserne lød: 

"Danskerne og Danmark er alt for højt udviklet og avanceret til at kunne sameksistere med det meget lavtstående muslimske kulturaffald".

"Du skal skamme dig over, at du vover at røre dine fingre på et dansk pas. Skam dig. Det er væmmeligt, at du tør gøre den slags."

Ærekrænkede somalisk kvinde

Derudover blev partilederen også dømt for en æreskrænkende udtalelse, som han havde kommet med til en somalisk kvinde. Udtalelsen faldt til en demonstration i 2019. Ifølge Retten i Næsted sagde Paludan: 

"Den muslimske somaliske kvinde, der står der, har jeg bemærket mange gange på Istedgade, hvor hun stiller sig til rådighed for kunder."

Retten idømte Paludan en bøde på 30.000 kroner, der skal udbetales til kvinden med den somalisk baggrund. 

 

Anbefalet til dig