DMI: 25 grader i vente

11/06/2020

Julie Møller

Foto: Shutterstock.com
Sommervarmen er på vej, og vi kan se frem til de hidtil varmeste sommerdage, som 2020 har budt på indtil videre

Mest læste i dag

Men vi starter med dagens vejr, torsdag den 11. juni. Den sydlige og østlige del af landet får mest skyet vejr med stedvis lidt regn eller byger. Ellers forventes der mest tørt, og i perioder lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 17 og 23 grader, på Bornholm dog lidt køligere. Det bliver en let til frisk vind fra nordøst, ved Østersøen op til hård vind. I aften og i nat mest skyet med byger, lokalt måske med torden, mod nord dog tørt og til dels klart vejr. 

Weekendens vejr

Fredag bliver en skyet og våd omgang. Temp. op mellem 17 og 20 grader, ved Østersøen kun op til 15 grader. Let til frisk vind omkring nordøst, stedvis op til hård vind. 

Dette fortsætter lørdag, hvor der først på dagen vil være mest skyet med regn eller byger flere steder især i de vestlige egne. Men i løbet af eftermiddagen klarer det op østfra med nogen sol. Temp. op mellem 20 og 23 grader, på Bornholm dog kun op mellem 15 og 20 grader. Søndag:

Søndag begynder det tilgengæld at se rigtig godt ud. Der meldes om tørt vej med en del sol de fleste steder og temp. op mellem 20 og 25 grader, på Bornholm og ved kyster med pålandsvind noget køligere.

Flot start på næste uge

Søndags gode takter sætter også sin præg på starten af næste uge. Mandag og tirsdag skulle der bliver tørvejr med en del sol, men mod sydvest efterhånden mere skyet med mulighed for en lokal byge. Temp. op mellem 20 og 25 grader. 

Onsdag og torsdag meldes der stedvis lidt regn eller byger, svage vinde og ret uændrede temperaturer. DMI understreger, at det er sikkert, at det bliver varmere, men timing og nedbørsmængder fra torsdag til lørdag er noget usikre.

 

Anbefalet til dig