DMI: Årets første sommerdag i vente

29/05/2020

Julie Møller

Foto: Shutterstock.com
Ifølge DMI kan vi inden for den næste uge se frem til årets først sommerdag.

Mest læste i dag

Det er i desværre ikke i dag, at temperaturen sniger sig helt op på 25 grader. Fredag starter med tørt og overvejende solrigt, men i eftermiddag vil der blive mere skyet i den østlige del af landet. Det bliver mellem 15 og 20 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Hele dagen vil der være svag til jævn vind.

Flot vejr lørdag og søndag

Weekendens vejr bliver i den grad is-vejr: solrigt og tørt. Både lørdag og søndag, pinsedag, kan vi glæde os til lune temperaturer helt op til 22 grader, varmest i Jylland og køligst ved Østersøen. Om natten tørt og ret klart vejr med temp. ned mellem 7 og 11 grader. Hele døgnet svag til jævn vind mest omkring nordøst, på Bornholm jævn til frisk vind.

Fri på en mandag og solskin

Mandag, 2. Pinsedag, er en helligdag, og det betyder en fridag for mange. Det bliver en flot dag med tørt og stort set solrigt vejr. Temp. op mellem 17 og 23 grader, ved kyster med pålandsvind bliver det dog lidt køligere. 

Årets første sommerdag

Hvis vejrudsigten holder stik, så kan vi se frem til årets først sommerdag på tirsdag. Ifølge DMI bliver der op til 25 grader,  ved kyster med pålandsvind lidt køligere omkring 17 grader. Det fortsætter onsdag, hvor der også kommer en del sol og tørvejr, og temp. mellem 18 og 23 grader.

Torsdag og fredag bliver det lidt mere ustadigt med faldende temperaturer og mere blæsende. DMI melder, at vejrudviklingen er ret sikker til og med tirsdag, derefter er det ret usikkert hvornår og hvor meget nedbør der kommer, og hvor meget temperauren falder.

 

Anbefalet til dig