DMI: Årets første sommerdag kommer nu

28/05/2020

Julie Møller

Foto: Shutterstock
Hvis du er til sol og lune temperaturer, så bliver du glad for vejrudsigten fra DMI. Det bliver nemlig en rigtig flot afslutning på ugen, og weekenden byder på sol og varme.

Mest læste i dag

Vi starter med dagens vejr. Torsdag starter flot med tørt vejr og stort set solrigt vejr, dog kan der i løbet af dagen komme en del skyer, som vil sløre for solen. Der bliver op til 19 grader, og vinden bliver let til frisk vind, men aftager noget i løbet af dagen. I aften vil der fortsat være en en del sol, og natten forventes at blive tør med klart vejr. 

Solrig weekend og pinse

Fredag fortsætter det tørre vejr, og der vil være en del sol de fleste steder Temp. op mellem 16 og 20 grader, og det tegner til at blive en flot dag på solskinsfronten.

Lørdag skrues der lige lidt op for varmen, og det bliver op til 22 grader, varmest i Jylland og køligst ved Østersøen. Hele lørdag vil der være en svag til jævn vind omkring nordøst, på Bornholm jævn til frisk vind og sidst på natten stedvis op til hård vind. 

Kommer vi til at se pinsesolen danse?

Det er lidt tvivlsomt. Når vi rammer søndag, pinsedag, vil der blive tørt med en del sol de fleste steder, dog vil en del tynde og høje skyer sløre solen noget. Op til 22 grader, på Bornholm og stedvis ved kyster dog kun op til 16 grader. Let til jævn vind fra nordøst og øst, ved Østersøen op til frisk vind og på Bornholm en overgang op til hård vind. 

Helt op til 25 grader i næste uge

Mandag, 2. pinsedag, er en fridag for mange, og det tegner rigtig godt vejrmæssigt. Det bliver tørt med en del sol de fleste steder, igen vil en del tynde og høje skyer kunne sløre solen noget. Der bliver op til 22 grader, ved kyster med pålandsvind dog lidt køligere.  

Tirsdag skrues der yderligere op for varmen, og vi kan glæde os til temp. mellem 20 og 25 grader. Varmest bliver det i det sydlige Jylland, på Bornholm og stedvis ved kyster dog kun 14 til 19 grader.Vejret onsdag og torsdag bliver mere ustadigt og efterhånden en del byger og lidt faldende temperaturer.

 


 

Anbefalet til dig