DMI melder om vejrskifte.
Lige nu læser andre
November går på hæld, men vinterkulden holder sig i baggrunden for nu.
Torsdag morgen breder lun og fugtig luft sig ind over Danmark fra vest, og det mærkes allerede tydeligt i de tidlige timer.
Temperaturen har bevæget sig fra frost til plusgrader i løbet af natten, og flere steder i landet har dagen startet med 4 til 7 graders varme.
Op til 10 grader og regn i sigte
Ifølge DMI er det vestlige Danmark, der får den højeste temperatur torsdag, med op til 10 grader.
Det er dog ikke solskinstimer, der præger billedet. Det bliver en overvejende grå og regnfuld dag, hvor især de vestlige egne kan få op mod 10 millimeter regn.
Læs også
Vinden kommer fra sydvest og når op på hård styrke ved kysterne, mens den i resten af landet holder sig på et niveau fra svag til frisk.
Bornholm er eneste sted, hvor solen ventes at titte lidt frem i løbet af dagen.
Aftenen fortsætter i det våde spor
Torsdag aften og nat fortsætter med skyet vejr og regn eller finregn flere steder. I de nordvestlige egne kan der dog ventes lidt opklaring senere på natten.
Temperaturen stiger let og ender mellem 5 og 10 grader natten igennem.
Vinden forbliver svag til jævn fra sydvest med mulighed for hård vind langs kysterne.
Læs også
DMI advarer desuden om risiko for rim- og isglatte veje, særligt i de tidlige morgentimer, hvor vejtemperaturen stadig kan være lav.
Udsigt for weekenden
Fredagen bliver præget af skyer og stedvis regn. Dog kan nordvestlige egne slippe billigere og endda få lidt sol i perioder.
Temperaturen holder sig mellem 5 og 10 grader. Om aftenen og natten trækker der igen regn ind fra sydvest.
Lørdagen starter med nogen sol, men senere på dagen bliver det mere skyet med enkelte byger.
Vinden aftager lidt, og temperaturen når op mellem 7 og 10 grader. Aftenen bliver overskyet med risiko for regn i de sydvestlige egne.
Læs også
Søndag ser ud til at blive decideret våd.
Regn i perioder og temperaturer mellem 4 og 8 grader kombineres med en tiltagende sydøstlig vind, der flere steder kan nå op på hård styrke eller kuling ved kysterne.