Marts var i år usædvanligt tør. Faktisk satte marts måned rekord.
På landsplan faldt der blot 4,2 mm regn i marts.
April blev dog skudt i gang med vådt vejr - men hurtigt skiftede det igen og var tilbage til det tørre vejr.
Indtil videre er der kun faldet 35 mm regn på landsplan i april måned og det betyder, at der i øjeblikket er særdeles tørt i den danske natur.
Hos DMI kan man se at tørkeindekset er højt mange steder i landet, i særdeleshed flere steder på Sjælland og i det indre Jylland.
Når tørkeindekset er højt bør man være varsom, for den tørre natur giver høj risiko for naturbrande.
Det kan man også se på brandfareindekset.
Det betyder at selv en meget lille glød kan antænde en naturbrand. Derfor bør man være meget varsom med at brænde haveaffald af, tænde bål og smide cigaretskodder fra sig.
Sådan undgår du naturbrande
En række gode råd fra brandfare.dk lyder blandt andet som følgende:
- Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild. Sådanne forbud fremgår ikke af denne hjemmeside
- Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
- Hold altid afstand til bevoksning
- Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
- Brug kun åben ild i stille vejr
- Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
- Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
- Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
- Parker aldrig din bil i højt tørt vegetation
- Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude
Hos DMI oplyses det at den lange periode med tørt vejr skyldes et højtryk tæt på Danmark, som har holdt lavtryk på afstand. Nu flytter højtrykket sig, men det vil fortsat være tørt.
Vi vil de kommende dage få ldit køligere luft og der bliver samtidig sendt regn og byger mod Danmark fra nordvest - men det vil alligevel blive tørt. Det vil det fordi de norske fjelde 'tørrer luften ud', inden den rammer Danmark. Så selvom der kommer loklae byger og regn, så vil det ikke være nok til at stoppe tørken i naturen.
Du kan se tørkeindekset hos DMI her.