DMI advarer: Drastisk vejrskifte på vej

16/11/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
I de seneste dage, har vi kunne nyde et usædvanligt mildt novembervejr, men ifølge den kommende prognose er det snart forbi.

Mest læste i dag

Det har ikke været nødvendigt med den helt store vinterjakke de seneste dage, men nu slår vejret om og der kommer temperaturer under frysepunktet.

Mandag skyder ugen i gang med regn først på dagen til Bornholm, mens der i resten af landet vil komme byger og perioder med lidt sol. Temperaturer som stadig er til den milde side på mellem 8 og 12 grader, med lidt til frisk vind - mens kysterne kan opleve hård vind. Nattens temperaturer bliver ned mellem 5 og 10 graders varme. 

Tirsdag vil blive mest skyet og diset, med perioder med regn. Temperaturer på mellem 9 og 13 grader hele døgnet, med tiltagende vind, som bliver jævn til hård omkring sydvest. 

Onsdag bliver igen med overvejende skyet og diset vejr, med stedvis lidt regn. Om eftermiddagen vil det klare op med nogen sol. Temperatur mellem 10 og 13 grader, mens der om natten vil være temperaturer på mellem 8 og 12 grader. Hele døgnet vil der være jævn til hård vind omkring sydvest, mens der ved kysterne kan komme stedvist op til kuling.

Torsdag skifter det

Torsdag starter dagen med skyer og stedvist regn mod øst, men ellers byger og perioder med lidt eller nogen sol. Først jævn vind omkring sydvest, mens kysterne kan få op til kuling, og om aftenen kuling med kraftige vindstød. Natten starter med byger, men byder ellers på tørt og klart vejr. Temperaturen falder ned til mellem 2 og 7 grader, og flere steder lokalt ned til omkring frysepunktet.

Fredag byder på nogen eller en del sol, men især om formiddagen er der også risiko for stedvise byger. Temperaturer mellem 3 og 8 grader, med let til frisk vind. Hen mod aftenen vil vinden aftage og blive let til frisk. Nattens temperaturer vil falde til ned mellem 2 graders frost og 3 graders varme, mens vinden vil tiltage og blive jævn til hård.

Weekenden ser på nuværende tidspunkt ud til fortsat, at byde på ustadigt vejr med kølige temperaturer.

Anbefalet til dig