DMI advarer: Farligt vejr rammer Danmark

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne skal passe på, lyder det fra DMI.

Lige nu læser andre også

På trods af at kalenderen siger, at vi befinder os i starten af august måned, så er det svært at tro på, når vi kigger ud af vinduet.

De næste par dage er der udsendt varsel fra DMI, da vindstød af stormstyrke og lokale skybrud spøger i kulissen de næste 48 timer.

Indtil videre er der allerede faldet over 50 millimeter regn på Bornholm, mens der er faldet omtrent halvdelen af Danmarks østligste egne, skriver DMI.

Netop Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor der er udsendt en kategori 2-varsel, hvilket betyder ‘farligt vejr’.

Den voldsomme regn betyder, at risikoen for lokale oversvømmelser af lavtliggende områder samt viadukter også er steget.

Det skal du passe på

Det er et lavtryk, der er skyld i de store mængder nedbør. Mandag morgen ligger det nordøst for Bornholm, men det forventes at have taget turen til Oslo omkring tirsdag eftermiddag.

Lavtrykket vil forårsage kraftig vind over det danske land. De voldsomme vindstød vil først ramme landets østlige egne. På vestsiden af landet vil der omkring kysterne være vind, der er så kraftig, at den kaldes stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Hen på aftenen vil vinden aftage, men på dette tidspunkt har den også bredt sig til det nordlige Jylland, hvor det er nordjydernes tur til at smage på den hårde kuling. Flere steder i det nordjyske vil der lokale være stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Den voldsomme blæst, der vil hærge mandag og tirsdag, er noget, danskerne skal have respekt for.

Blæsten kan blæse tagsten ned samt være skyld i, at store grene knækker af træerne. Generelt er der risiko for at løse genstande kan finde på at flyve en tur.

Vinden ventes at aftage i de sene tirsdagstimer eller onsdag morgen.

Anbefalet til dig