DMI advarer mod ugens vejr: Stormende blæst og stigende vandstand

10/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Danmark kigger frem mod en regnfuld afslutning på ugen. Foto: Shutterstock
Vær forberedt på stormende kuling med vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand i løbet af torsdagen.

Mest læste i dag

DMI kommer tirsdag med en klokkeklar men mindre opmuntrende melding.

Selvom vi var mange, der håbede på, at forårsvejret endelig var på vej, så ser det ud til, at vi skal forberede os på endnu en omgang regnfyldt blæsevejr. 

Og så endda af den helt hårde slags. 

Vejret ser nemlig ud til at blive så slemt, at DMI har set sig nødsaget til at udsende et varsel for farligt vejr. 

Årsagen er vand, som presser sig ind i Vadehavet i løbet af torsdagen og giver forhøjet vandstand. Hos DMI fortæller meterologerne, at de forventer vandstanden vil stige op til mellem 240 og 280 centimeter over, hvor vandkanten normalt holder sig. Der vil især være pres på i de tre timer mellem klokken 15 og 18.

DMI forventer også hård blæst

Som om den forhøjede vandstand ikke var nok, så ser det også ud til, at vi får et ordentligt rygstød frem mod weekenden. 

Faktisk ser det desværre ud til, at det bliver et rygstød af stormstyrke. 

Et kraftig blæsevejr bevæger ind over landet fra vest i løbet af torsdag formiddag. Vinden tiltager til hård vind til hård kuling med vindstød af stormstyrke. 

Det er især langs kyster med pålandsvind, at der er risiko for stormende kuling med vindstød af stærk storm.

DMI lover, at de holder øje med vejrudviklingen og opdatererer deres varsel, hvis der sker ændringer, som ugen skrider frem. 

 

Anbefalet til dig