Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI advarer om vejret: Kun én landsdel går fri

DMI advarer om vejret: Kun én landsdel går fri

orkan, vejrskifte dmi
Shutterstock

Resten af landet får det hårdt.

Lige nu læser andre

Efter en weekend med sol over det meste af landet bliver starten på ugen noget mere dyster.

Mandagen byder på grå himmel, regn og blæst i store dele af landet.

Alligevel slipper én landsdel for det våde vejr og får i stedet glæde af solen.

Det lune og klare søndagsvejr bliver hurtigt afløst af en front, der bevæger sig ind over landet fra vest.

Meteorologerne fra DMI oplyser, at både Jylland og Sjælland allerede fra morgenstunden vil være dækket af skyer.

Regnen rykker ind fra vest

Læs også

I løbet af eftermiddagen vil regnen gøre sit indtog i Vestjylland og senere bevæge sig østpå. Hen mod aften bliver det hovedstadens og resten af Sjællands tur til at få regn.

Det er ikke kun paraplyen, der bliver uundværlig. Vinden tager nemlig også fat, især langs kysterne og særligt ved Kattegat, hvor der ventes kulingstyrke fra sydøst.

DMI har udsendt en vejrudsigt, der varsler temperaturer mellem 8 og 13 grader. Varmest bliver det ved kysterne, hvor vinden dog kan få det til at føles køligere.

Solskinsøen går fri

Mens resten af landet må indstille sig på gråt og vådt vejr, ser det anderledes ud på Bornholm. Her vil solen dominere det meste af dagen.

Først ud på eftermiddagen ventes det, at skyerne også her vil begynde at trække ind.

Læs også

Uanset hvor i landet man befinder sig, bliver mandagen markant anderledes end den solrige søndag. Det er tid til at finde både vindjakken og paraplyen frem igen.

Ads by MGDK