Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI advarer om voldsomt vejr: Nu kommer politiet med vigtig...

DMI advarer om voldsomt vejr: Nu kommer politiet med vigtig opfordring

DMI advarer om voldsomt vejr: Nu kommer politiet med vigtig opfordring
749858602

Nu advarer både DMI og politiet.

Lige nu læser andre

Store dele af Danmark vågnede onsdag op til et tåget landskab og farlige trafikale forhold.

Særligt visse dele i landet er hårdt ramt, og nu har Danmarks Meteorologiske Institut nu udsendt et decideret varsel om tæt tåge.

Ifølge DMI har sigtbarheden flere steder været under 100 meter.

Det betyder, at tågen officielt klassificeres som tæt, og det giver udfordringer på både motorveje og mindre veje.

Baglygter forsvinder nærmest i det samme, de tændes, og bilister må sætte tempoet ned for at undgå ulykker.

Læs også

Nu advarer politiet

Myndighederne holder nøje øje med udviklingen.

Midt- og Vestsjællands Politi har tidligt onsdag morgen været ude med en opfordring til trafikanterne i området.

“Kør forsigtigt derude – hold god afstand og husk tågebaglygterne, hvis det er nødvendigt,” lyder det i et opslag på politiets officielle X-profil ifølge B.T.

Varslet fra DMI gælder indtil videre frem til klokken 08, men tågebankerne kan hænge ved længere lokalt.

På Fyn samt i Nord- og Østjylland er der udsendt risikomeldinger, hvilket betyder, at forholdene følges tæt, men endnu ikke nødvendiggør et fuldt varsel.

Læs også

Tågen breder sig

På Sjælland har morgentimerne været præget af en næsten uigennemtrængelig tåge, som har lagt en dæmper på både tempo og sigtbarhed.

DMI oplyser, at skydække og lettere opklaring kan få tågen til at lette op ad formiddagen.

Andre steder i landet, særligt mod nordvest, forventes en smule sol senere på dagen. Temperaturen ventes at lande mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver generelt svag.

Bilister og andre trafikanter opfordres fortsat til at køre med ekstra forsigtighed og holde øje med opdateringer fra DMI og politiet i løbet af dagen.

Klik for at vise eksternt indhold fra t.co,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK