Denne uge byder på lidt lunere temperaturer, men selvom at der endnu ikke er hentet decideret kold vinterluft ind fra øst, så er sæsonen for nattefrost startet. Det betyder at haveejere og trafikanter i de tidligere morgentimer allerede nu, skal tage sig i agt for rim og glatte veje.
Tirsdag bliver rigtig grå, blæsende og våd. Så skal du udendørs, så er det bestemt en fordel at huske både regntøj og gummistøvler.
I dag bliver en grå dag med skyet vejr, og først på dagen lidt regn i Nordjylland. Resten af landet vil også få udbredt regn, hen på eftermiddagen. Vi får temperaturer på mellem 9 og 12 grader, med frisk vind fra syd og ved kysterne op til hård vind. I nat vil der fortsat være skyet, men efterhånden bliver det mere tørt.
Det er ikke kun i dag at vi får gråt, vådt og blæsende vejr - det samme ser ud til at være på menuen de kommende dage. Natten til torsdag får vi blæsevejr, som på nuværende tidspunkt ser ud til at byde på kuling og kraftige vindstød.
Hvis vi ser lidt længere frem på de kommende uger, ser det ud til at vejret byder på forholdsvis almindeligt efterårsvejr - dog en anelse varmere end normalt.