DMI: Bliv indendørs

21/10/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Der er ingen tvivl om, at dem som kan - de bør blive indendørs i nat.

Mest læste i dag

Allerede tidligere på ugen, løftede DMI sløret for, at der ville komme et kraftigt blæsevejr natten til torsdag - og det ser stadig ud til at holde ved. 

I dag vil vi få gråt, diset og overskyet vejr, med stedvis regn. I løbet af dagen vil der komme udbredt regn sydfra. Der kommer let til jævn sydlig vind, men i løbet af eftermiddagen vil vinden tiltage og blive til frisk vind til kuling fra sydvest og vest, stedvis med vindstød op til hård- eller stormende kuling, sidst på natten noget aftagende. Temp. hele døgnet mellem 10 og 15 grader.

Undgå at bevæge dig ud

Meteorolog Erik Hansen fortæller til B.T. at dem som har mulighed for det, klart bør undgå at bevæge sig nattens blæsevejr. Han understreger at han ikke som meteorolog kan tage stilling til hvorvidt at eksempelvis broer skal lukkes - men han kan ikke udelukke, at blæsten kan skabe problemer i nattens løb.

“Det er ikke utænkeligt, at der kan komme restriktioner rundt omkring”. Siger han til bladet. 

Torsdag vil der fortsat blive blæsende vejr, hvor dagen starter med lidt eller nogen sol, samt spredte byger. Der kommer temperaturer op mod 15 grader, men jævn til hård vind fra vest og sydvest, hvor der ved kysterne vil komme stedvis kuling. 

Fredag bliver mest tørt og med lidt eller nogen sol. I løbet af dagen vil der blive mere skyet, med temperaturer på mellem 12 og 15 grader og let til frisk vind. 

 

Anbefalet til dig