DMI: Det bliver rigtig varmt i dag

12/04/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
I dag er det påskesøndag og det bliver en smuk og solrig dag, hvor temperaturen kommer til at ligge i den høje ende.

Mest læste i dag

De seneste dage har vejret ikke været noget at råbe hurra for, og vi kan hurtigt blive enige i, at det heller ikke bliver tilfældet i morgen eller tirsdag.

I dag bliver vejret til gengæld rigtig dejligt, og det bliver med mulighed for masser af sol og høje varmegrader over det meste af landet.

Dagen vil starte lidt skyet og diset ud i den nordlige del af Danmark, men ellers skulle det holde tørt, og der forventes meget sol i løbet af dagen.

Temperaturen forventes at snige sig op på 17 grader, men i de Nordjyske er de ikke heldige, da det blot bliver omkring 10 grader.

I aften og natten falder temperaturen, så dykker ned til omkring 0 til 5 grader.

Hvornår bliver det varmt igen?

Efter i dag påskedag, skal vi lige have overstået et par frygteligt kolde dage, før det igen begynder at se lyst og varmt ud.

Mandag 2. påskedag bliver helt forfærdelig. Her får vi en meget blæsende dag, hvor der kommer vind op til kuling, og så forventes det, at der kan komme regn, slud- eller haglbyger. Temperaturen forventes at ligge mellem 5 til 10 grader.

Tirsdag får vi først en del sol, men i løbet af dagen vil der komme skyer. Temperaturen forventes at ligge på mellem 6 og 10 grader. Nattetemperaturen forventes at ligge på omkring 5 grader, mens der vil komme kraftige vindstød i løbet af natten.

Onsdag begynder vejret endelig at blive godt igen. Det vil begynde at klare op, så der vil komme en del sol, og temperaturen forventes at ramme de 15 grader. Senere på dagen kan der komme kraftige vindstød.

 

Anbefalet til dig