DMI: Det har vi i vente

05/10/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Selvom at vejret ser smukt ud mandag morgen, så kan vi godt forberede os på en både regnfuld og blæsende uge.

Mest læste i dag

I dag starter vi ugen med tørt vejr og nogen eller en del sol, men efterhånden vil der blive mere skyet og ud på eftermiddagen vil den sydlige del af landet få regn eller byger sydfra. Lokalt kan bygerne blive ret kraftige og der kan også komme torden, Temperaturer mellem 15 og 18 grader, med let til frisk vind.

Tirsdag får vi byger mange steder, lokalt kan de også være med hagl og toden. I perioder kan vi være heldige at få et lille kig til solen og vi får temperaturer på mellem 12 og 15 grader. Let til frisk vind, hvor det ved kysterne vil være stedvis op til hård vind. 

Ustadigt ugen ud

Onsdag byder vejret på lidt eller nogen sol, men vi slipper ikke for at vi også mange steder kommer til at få byger, som lokalt kan ramme med hagl eller torden. Temperaturer mellem 13 og 15 grader, med let til frisk vind.

Torsdag byder igen på byger og perioder med mulighed for lidt eller nogen sol. Temperaturer på mellem 12 og 15 grader. Vinden tiltager fra jævn til hård, hvor man ved kysterne kan opleve stedvis kuling. 

I weekenden ser vejret på nuværende tidspunkt ud til at byde på fortsat ustadigt vejr, med perioder med stedvis hård vind og kuling. Prognosen lover lige nu også overskyet vejr med perioder med regn og temperaturer mellem 10 og 15 grader.

 

Anbefalet til dig