DMI: Endnu en omgang skybrud på vej

25/08/2020

Sarah Steenfeldt

Vi skal forberede os på skybrud de kommende dage. Foto: Shutterstock
Nu udsender DMI endnu en risikomelding, da en stor del af Danmark, skal forberede sig på endnu en omgang skybrud.

Mest læste i dag

Efter en periode med stabilt sommervejr, har der nu været et massivt vejrskifte, til noget mere ustabilt - og nærmest efterårsagtigt vejr. Der er desuden også kommet en del regn på programmet - hvor især nogle regnbyger er meget kraftige. 

Det ser da også ud til at vi igen i dag, skal forberede os på et skybrud. DMI har netop udsendt en risikomelding for store dele af landet, hvor de advarer mod at skybrud rammer både i dag og i morgen.

Risikomeldingen dækker fra klokken 18.00 i dag og gælder frem til klokken 18.00 i morgen. Foreløbigt dækker risikomeldingen næsten hele Vestkysten, dele af Midtjylland, hele Sønderjylland, det meste af Fyn, samt dele af Sjælland.

DMI skriver, at der er risiko for kraftig regn, og at der lokalt vil falde mellem 30 og 50 millimeter regn i perioden. Der er også risiko for lokale skybrud, hvor der vil falde mere end 15 millimeter på 30 minutter.

De opfordrer ligeledes folk i lavtliggende områder til at passe på. Der er nemlig risiko for, at kældre kan blive oversvømmet, mens du heller ikke skal forsøge at køre ud på vand, hvis du ikke kan vurdere dybden.

I første omgang forventes uvejret ikke at ramme Nordjylland, Østjylland og det meste af Sjælland.

 

 

Anbefalet til dig