DMI er ikke i tvivl: "Sommervejr på vej"

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er det længe ventede sommervejr lige om hjørnet.

Lige nu læser andre også

Det lavtryk, der resulterede i en del regn fredag eftermiddag, ligger lørdag morgen over Danmark og skaber en grå og til tider våd start på dagen.

I løbet af dagen bevæger lavtrykket sig mod østnordøst, og regnen aftager gradvist, især i de nordlige og østlige områder. I syd og sydvest vil det klare op med lidt sol hist og her.

Temperaturen vil stige til mellem 14 og 19 grader, og vinden vil være svag til frisk, først fra forskellige retninger.

Sådan skriver DMI, der også giver et indblik i, hvordan vejret bliver i de kommende dage.

Søndagsvejret

Søndag morgen ligger et lavtryk nær Gotland, hvilket resulterer i en skyet start på dagen mange steder. Mod øst kan der forekomme lidt regn.

I løbet af dagen bevæger lavtrykket sig langsomt østpå, og vejret klarer op med tørt vejr og perioder med sol i hele landet.

Temperaturen vil ligge mellem 15 og 20 grader de fleste steder, og vinden bliver let til frisk fra vest og nordvest.

Flot vejr til sankthansaften

Når sankthansbålene tændes søndag aften, og midsommervisen synges – uanset om det er Shu-bi-duas eller Holger Drachmanns version – vil vejret være tørt og solrigt de fleste steder.

Temperaturen vil falde til mellem 13 og 17 grader i løbet af aftenen, og vinden vil være let til jævn fra vest og nordvest, med mulighed for frisk vind ved kysterne mod nord og øst.

Sommervejr på vej

Efter en længere periode med ustabilt, vådt og køligt vejr, ser næste uge ud til at byde på varmt, tørt og solrigt vejr.

Hvor længe dette vejr varer, er dog usikkert.

Anbefalet til dig